Tidligere U23-verdensmester har underskrevet ny kontrakt med nedrykningstruet cykelhold

2022 har været præget af flere sygdomsforløb for Mads Würtz Schmidt fra Randers, som dog fortsat har sit holds tillid.

Artiklens øverste billede
»Holdet har støttet mig og givet mig den tid, jeg har haft brug for i forhold til at komme tilbage,« siger Mads Würtz Schmidt. Foto: Ernst van Norde
Hvis du vil vide mere om Randers

Siden 2020 har Mads Würtz Schmidt kørt på cykel for holdet, der lige nu hedder Israel-Premier Tech, og det bliver han ved med indtil udgangen af 2024.

Mandag har holdet nemlig løftet sløret for, at den tidligere U23-verdensmester i enkeltstart har underskrevet en ny kontrakt.

- Holdet kom meget tidligt til mig og gav udtryk for, at man gerne ville beholde mig, og det var jeg meget glad for. Især fordi det her år har været meget svært for mig på mange niveauer, siger Mads Würtz Schmidt.

Den 28-årige cykelrytter fra Randers har i løbet af denne sæson været ramt af sygdom ad flere omgange. Det har blandt andet kostet ham deltagelse Liége-Bastogne-Liége, ligesom han udgik af flere løb i foråret.

Efter Tour of Norway i maj blev han ramt af coronavirus, hvilket blandt andet betød, at han bad sit hold om at se bort fra ham, da holdet til Tour de France med start i Danmark skulle udtages.

- Holdet har støttet mig og givet mig den tid, jeg har haft brug for i forhold til at komme tilbage, så holdet har bevist, at det er det rigtige sted for mig at være, siger han.

Med forlængelsen bliver Mads Würtz Schmidt hængende på holdet, som ser ud til at miste sin World Tour-status, når sæsonen er omme.

Israel-Premier Tech har samlet så få point sammen, at holdet lige nu er at finde som nummer 20 på den rangliste, der afgør, hvem der får World Tour-licens fra 2023 og tre år frem.

Man skal slutte blandt de 18 bedste få at få fingre i licensen, og det får Israel-Premier Tech meget svært ved at nå.

Mads Würtz Schmidt kan ikke prale af at have væltet sig i sejre i sin tid hos Israel-Premier Tech. To er det dog blevet til. I 2021 vandt han både det danske mesterskab og en etape i Tirreno-Adriatico.

Hvis du vil vide mere om Randers

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.