- For abonnenter
Politiet mistænker et mordkomplot: »Helt centrale oplysninger« bliver ved med at komme frem
Seks personer sidder varetægtsfængslet for drabet på den 40-årige Frank Jørgensen.
Seks personer sidder fængslet i det, der tidligere er blevet omtalt som et mordkomplot på en 40-årig mand.
Liget af Frank Jørgensen blev fundet i et skovområde tæt på Gassum den 21. juli. På det tidspunkt havde den 40-årige været forsvundet i en uge, og siden blev fire mænd og to kvinder i alderen 23 til 39 år anholdt og sigtet for drabet.
Tidligere på måneden blev en 23-årig kvinde som den sjette person fængslet i sagen.
En dommer fastslog på baggrund af lyden fra en videooptagelse, at kvinden deltager aktivt i en samtale med tre af sagens andre sigtede, hvor der bliver drøftet mulige fremgangsmåder for, hvordan de kunne »slippe af med Frank Jørgensen.«
Tirsdag skulle Retten i Randers igen tage stilling til, om de sigtede skulle forblive fængslede.