Inger Støjberg holder båltale i landsby tæt på Randers
Op mod 400 forventes til aftenens arrangement med rigsretsdømte Inger Støjberg.
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Rigsretsdømte Inger Støjberg holder torsdag aften ifølge TV 2 Østjylland båltale til et Skt. Hans arrangement i Dalbyover lidt uden for Randers.
Det sker i anledning af, at Inger Støjberg netop har offentliggjort navnet på sit nye parti, Danmarksdemokraterne. Det er bare fem uger siden, hun fik sin fodlænke af efter at have afsonet 60 dages ubetinget fængsel fra sit hjem i Hadsund som følge af en dom i Rigsretten om ulovlig adskillelse af asylpar.
»Forud for sankthans brainstormede vi i borgerforening på, hvilke personer, der kunne være aktuelle som båltalere. Og så var det, at vi kom i tanker om Inger Støjberg. Vi synes, det var at stile højt. Men vi forsøgte os alligevel og spurgte hende, og så sagde hun ja,« siger bestyrelsesmedlem i Borgerforeningen for Dalbyobver og Omegn Simone Kvottrup Krieg til TV 2 Østjylland.
Dalbyover er mindre end 14 km fra Inger Støjbergs hjemby, Hadsund, og ligger cirka 22 km uden for Randers C.
Ifølge Simone Kvottrup Krieg forventes der op mod 400 til aftenens arrangement.
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.