Stort forretningssalg godkendt: Nu skal en række medarbejdere flytte fra byen
Aftalen kom i stand sidste efterår.
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Salget af Verdos fibernet-forretning til Norlys er nu blevet godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Det oplyser Norlys i en pressemeddelelse.
Aftalen kom i stand i efteråret sidste år og betyder, at 26.000 fiberadresser i Randers og Hobro nu overgår til Norlys pr. den 31. maj i år.
Samtidig betyder handlen, at 13 af Verdos medarbejdere flytter arbejdsplads fra Verdo i Randers til Norly’s hovedsæde i Silkeborg.
Det glæder Torben Poulsen, der er direktør for Norlys’ fibernetforretning.
»Jeg er sikker på, at det årelange, gode samarbejde mellem Verdo og Norlys er med til at give tryghed for medarbejderne, da de allerede i dag løser opgaverne i fællesskab med deres nye Norlys-kollegaer,« siger Torben Poulsen.
Ifølge Norlys har ejerskiftet ingen konsekvenser for forbrugerne, da Stofa, som er ejet af Norlys, allerede er i dialog med kunderne.
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.