14-årige drenge kom til at starte større brand
Østjyllands Politi var uden ledetråde - men så fik man en brugbar henvendelse.
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Et uskyldigt bål lavet af en 14-årig dreng og hans kammerat endte tirsdag med at en større brand i Øster Bjerregrav.
Østjyllands Politi fik kl. 17.56 en anmeldelse om brand i en lade på Over Fussingvej. Da politiet ankom til stedet, var store dele af laden overtændt eller brændt væk.
»Brandvæsnet var i fuld gang med slukningsarbejdet, der overgik til en kontrolleret nedbrænding,« oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Heldigvis var der ingen personer på stedet, da laden og de tilhørende bygninger stod tomme. Branden var ikke umiddelbart i fare for at sprede sig, men da tagpladerne indeholdt asbest, blev kommunens miljøvagt kontaktet for at sikre en korrekt oprydning.
Tirsdag var det ikke muligt at fastlægge en brandårsag, men Østjyllands Politi blev senere kontaktet af en kvinde, der mente at kende årsagen til branden.
Hun fortalte, at hendes 14-årige søn og kammerat til bekendte havde fortalt, at de tidligere på dagen havde lavet et mindre bål i laden. De mente, at de havde slukket for bålet igen, da de forlod stedet. Men det havde de øjensynligt ikke.
Da de begge er under den kriminelle lavalder, er de ikke blev sigtet for forsætlig brandstiftelse.
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.