Kriseramt forvaltning mangler halvdelen af sin ledelse: »Randers er blevet kommunernes svar på Komiske Ali«

Efter en periode i strid modvind står en forvaltning nu forblæst tilbage og mangler halvdelen af sin øverste ledelse.

Artiklens øverste billede
Hans-Henrik Hansen, formand for HK Kommunal Østjylland, frygter, at det bliver svært for Randers at få besat de ledige lederstillinger. Foto: Brian Rasmussen
Hvis du vil vide mere om Randers

Direktøren er fyret og flere andre topledere er rejst.

Tilbage står børn- og skoleforvaltningen i Randers og mangler halvdelen af sin øverste ledelse.

En ny direktør skal findes, en ny familiechef skal findes og senere på året skal der også findes en ny skolechef. Da den tidligere skolechef Jesper Kousholt rejste, blev Carsten Fredslund Andersen nemlig hyret ind som skolechef på en étårig kontrakt, der løber indtil 30. november 2022.

Den af de fire øverste ledere i den pågældende forvaltning, som har været længst på pinden, er dagtilbudschef Lars Lynghøj, der blev ansat i februar 2021.

Hans-Henrik Hansen, der er formand for HK Kommunal Østjylland, frygter, at kommunen kan få problemer med at få besat de ledige stillinger. Han oplever nemlig, at mange siger »nej tak«, når de ser en stilling på leder- eller toplederniveau i Randers Kommune.

»Det kan jo få den konsekvens, at man ikke får de allerbedste kandidater,« konstaterer han.

Om årsagen til, at Randers Kommune er endt i den situation, siger Hans-Henrik Hansen:

»Randers er blevet kommunernes svar på Komiske Ali,« siger han.

Der er altid en sag

Æren for den titel tildeler Hans-Henrik Hansen i høj grad politikerne i Randers. For der er altid en sag, der sætter Randers på landkortet i en uheldig sammenhæng, mener han.

»Der har været sagen om de ansattes ytringsfrihed, frikadellesagen og stripsagen for bare at nævne nogle. Og det vil fortsætte, der vil komme nye eksempler,« siger han.

Samtidig henviser han til det årelange tilløb der har været i fyringen af forvaltningsdirektør Michael Maaløe, hvilket ifølge Hans-Henrik Hansen næppe har medvirket til at forbedre arbejdsmiljøet.

»Jeg synes, det havde klædt dem at handle før. Hvem ved, om verden så havde set anderledes ud,« siger han.

Som det tredje punkt, der kan spænde ben for rekrutteringen af en ny ledelse nævner han oplevelsen af en »nulfejlskultur«, hvor de ansatte frygter at få politikerne på nakken, hvis de begår fejl.

»Der er ved at være et ledelsesmæssigt vakuum. Hvis det skal ændres, er mit råd til politikerne at kigge indad og tage en drøftelse af, hvilken kultur man vil være kendt for i Randers,« siger HK-formanden.

Ikke bekymret

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt erkender, at der er noget at arbejde med fra politisk side. Han henviser i den forbindelse til, at den arbejdsmiljøundersøgelse, der endte med at koste forvaltningsdirektøren jobbet, ikke kun bragte kritik af direktøren, men også byrådet, med sig.

»Arbejdsmiljøundersøgelsen på børn- og skoleområdet viser, at politikerne i nogle sammenhænge påvirker arbejdsmiljøet negativt. F.eks. ved den måde, der stilles spørgsmål på,« konstaterer han.

De politikere, JP Randers har talt med, har dog også været åbne for at arbejde hen imod en ændring af det. Blandt andet har byrådsveteranen Bjarne Overmark fra Beboerlisten, der er en af de enkeltpersoner, der stiller allerflest spørgsmål til forvaltningen, udtalt, at han forventer, at der efter direktørens fyring ikke vil være det samme store behov for at stille spørgsmål.

I forhold til at rekruttere nye ledere til den forblæste forvaltning, har kommunaldirektøren dog ro i maven. Indtil nu har den løbende uro nemlig ikke haft konsekvenser for rekruttering af ledere til kommunen, fastslår han.

»Tværtimod har vi haft gode ansøgerfelter til alle de toplederstillinger, vi senest har haft i opslag, og det er lykkedes os at rekruttere nogle af de allerdygtigste. Jeg har ikke grund til at antage, at det skulle være anderledes ifm. besættelsen af de aktuelt ledige stillinger,« siger Jesper Kaas Schmidt.

Han fortæller, at der allerede er igangsat en ansættelsesproces til stillingen som familiechef.

Hvad angår stillingen som forvaltningsdirektør, vil den først blive slået op til efteråret.

»Det skyldes, at der er brug for at få etableret nogle klare rammer og et godt fundament for forvaltningens videre arbejde. Det kræver tid og ro at skabe. Det ville ikke være rimeligt at kaste en ny direktør ind i den proces på nuværende tidspunkt. Det handler om at give en ny direktør et godt afsæt til at kunne lykkes i stillingen,« forklarer Jesper Kaas Schmidt.

Hvis du vil vide mere om Randers

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.