»Direktørens ord er lov«: Her er medarbejdernes fortællinger om frygtkultur og manipulerede oplysninger, der kostede direktør jobbet

En længe ventet undersøgelse af arbejdsmiljøet i børn- og skoleforvaltningen i Randers er klar. Konklusionerne har kostet direktøren jobbet. Læs her, hvad der står i undersøgelsen.

Artiklens øverste billede
Børn- og skoleforvaltningen i Randers har de seneste måneder flere gange fået kritik. Foto: Liv Møller Kastrup
Hvis du vil vide mere om Randers

Der er medarbejdere, der har været i tvivl om, hvorvidt direktøren taler sandt.

Medarbejdere, der har oplevet, at direktøren refererer fortrolige samtaler og påstår, at han ikke har sagt de ting, som han har sagt.

Nogle har oplevet, at deres idéer er blevet nedgjort i en grad, så de føler sig dumme.

Og andre har en oplevelse af, at oplysninger, der skal bruges af politikerne, bliver fordrejet, så det ikke er hele sandheden, der kommer videre til byrådet.

Fire måneder efter, at politikerne i Randers Kommune bad om at få undersøgt en del af arbejdsmiljøet i den udskældte børn- og skoleforvaltning, er konklusionerne af undersøgelsen nu klar.

Og der er flere opsigtsvækkende udsagn i dokumenterne, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Human House, og som sent tirsdag aften fik politikerne til at fritstille forvaltningens direktør, Michael Maaløe.

Herunder kan du få et overblik over en række af de vigtigste konklusioner fra undersøgelsen om Michael Maaløes ledelsesstil.

Den nu forhenværende børn- og skoledirektør har ikke ønsket at kommentere sagen over for JP Randers.

Tilbageholdelse af oplysninger

Allerede i december 2021 stod en tidligere mangeårig medarbejder i børn- og skoleforvaltningen frem i JP Randers og anklagede Michael Maaløe for at fordreje oplysninger over for politikere.

Sidenhen forklarede flere politikere, at de på grund af en række konkrete sager var begyndt at stole så lidt på oplysninger fra forvaltningen, at de sendte et hav af spørgsmål til de informationer, som forvaltningen udarbejdede.

Flere politikere krævede at få anklagerne undersøgt, men det blev i sidste ende droppet. Alligevel har flere medarbejdere fortalt om lignende oplevelser i den færdige undersøgelse.

  • I fem interviews har medarbejdere ifølge konsulentfirmaet fortalt, at de har oplevet, at deres »faglighed ikke bliver præsenteret retvisende for politikerne af direktøren.«
  • Michael Maaløe har, ifølge disse medarbejdere, »tilbageholdt oplysninger for politikerne,« og medarbejderne har fortalt, at de oplever, at direktøren »kan skjule eller filtrere oplysninger til det politiske niveau ud fra, hvad han vurderer gavnligt.«
  • Disse medarbejdere har ligeledes oplevet, at »man kan få dikteret, hvilke vinkler der skal dækkes ind i forhold til det politiske niveau, så det ikke kan misforstås eller bruges mod direktøren, og at direktøren ikke orienterer politikerne om hele sandheden og dermed ikke får givet et retvisende billede af, hvordan tingene forholder sig.«
  • I fire interviews har medarbejdere desuden forklaret, at direktøren, ifølge dem, »træffer beslutninger på egen hånd og dermed ikke inddrager de ansattes faglighed, hvorfor man kan få en oplevelse af, at direktørens ”ord er lov” uanset faglige perspektiver, og at MED-strukturen fremstår som en pseudoproces.«
  • I tre andre interviews har medarbejdere omvendt forklaret, at de »oplever inddragelse af ens faglighed af direktøren.«
  • I denne forbindelse har Michael Maaløe ifølge undersøgelsen selv beskrevet, at han »i forbindelse med forskellige møder spørger ind til, hvad der rør sig, således at han kan bringe det videre til det politiske niveau.«

Frygtkultur

Som JP Randers har beskrevet, har flere tidligere og nuværende medarbejdere tidligere forklaret, at de oplever en frygtkultur i den udskældte forvaltning.

Dokumenter, som JP Randers kom i besiddelse af, har bl.a. vist, at medarbejdere er blevet sygemeldt og har fået diagnoser, efter at have arbejdet i børn- og skoleforvaltningen.

  • I fem interviews har medarbejdere beskrevet, at de oplever, at direktøren »ønsker at skabe nogle gode rammer og forhold for børnene i Randers Kommune, og at der samtidig er et stort økonomisk fokus fra direktørens side.«
  • Men det fremgår samtidig, at »ved uenighed med direktøren i forhold til ovenstående beskrives det, at man kan blive truet med fyring, og at man kan komme til, hvad der opleves som uventede tjenstlige samtaler, hvor man kan opleve at komme i forhør eller blive sat på plads af direktøren.«
  • Ifølge undersøgelsen har medarbejdere forklaret, at de oplever, at »man enten er inde i varmen eller ude i kulden ved direktøren alt afhængig af, om man er enig med ham eller ej,« og at »det kan bevirke, at man ikke siger direktøren imod af frygt for at få skældud, at blive nedgjort eller blive fyret.«
  • Der er også eksempler på, at medarbejdere beskriver, at »hvis man laver en fejl eller har en anden tilgang end direktøren, så opleves direktøren hård i sin verbale kommunikation.«
  • I seks interviews er det blevet beskrevet, at Michael Maaløe »har en meget hård kommunikationsstil, hvor man bl.a. kan blive sat på plads og få skældud af direktøren.« I tre andre interviews har medarbejdere beskrevet kommunikationen som positiv, og at »den direkte kommunikationsstil, kan blive opfattet som en hård tone, hvis man ikke kender direktøren.«

Ledelsesstilen

For to år siden klagede samtlige dagtilbudsledere i Randers Kommune over Michael Maaløe, som de bl.a. beskrev som en leder med »manglende empati« og en »arrogant« ledelsesstil, hvor kommunikationen og samarbejdet blev betegnet som »menneskeligt grænseoverskridende« og som »ledelse gennem kontrol og frygt.«

Dengang skrev Michael Maaløe i et svar til JP Randers, at han altid bestræber sig på at udøve »en ledelse, der er præget af ordentlighed.«

Temaet er en del af den nye undersøgelse.

  • I fem interviews er Michael Maaløe blevet beskrevet som en direktør, der »fremstår arrogant,« da han, ifølge disse medarbejdere, »ikke giver indflydelse, ikke lytter, mangler ydmyghed, nedgør forslag, så man føler sig dum, er uempatisk, og at andres meninger og faglighed negligeres.«
  • I fem interviews bliver direktøren omvendt rost for »et godt samarbejde«, og disse medarbejdere beskriver Michael Maaløe som en direktør, der er »sympatisk, lyttende, og man oplever opbakning herfra.«
  • I en spørgeskemaundersøgelse har nogle medarbejdere beskrevet direktøren »som nedladende, uempatisk, nedgørende, hvor man bliver udstillet overfor andre, arrogant og grov i sin ledelsesstil,« ligesom det fremgår, at andre »er glad for direktøren, har et godt samarbejde og gode erfaringer hermed.«
  • Ifølge interviews har nogle medarbejdere oplevet, at der kan være tvivl om, hvorvidt »direktøren taler sandt, at direktøren refererer fortrolige samtaler, og at direktøren påstår, at han ikke har sagt de ting, som han har sagt.«
  • I tre interviews med tre ledende medarbejdere bliver det omvendt beskrevet, at de oplever en »tillidsfuld relation til direktøren, hvor man både oplever tillid fra direktøren og har tillid til direktøren.«

Der er også eksempler på, at medarbejdere har følt sig som »ikke-eksisterende for direktøren.«

  • I syv interviews beskrives det, at »direktøren leder opad i forhold til det politiske niveau og har et langt større fokus her end nedad i organisationen, hvorfor det kan opleves, at direktøren primært er optaget af at servicere det politiske niveau og dermed kan miste følgeskab nedad i organisationen.«
  • I fem interviews bliver det beskrevet, at direktøren, ifølge disse medarbejdere, »ikke interesserer sig eller har respekt for medarbejdere på børn- og skoleområdet, herunder at man kan opleve at være ikkeeksisterende for direktøren, medmindre man f.eks. er leder, har en forældreklage eller ikke følger budgetterne.«
  • I syv interviews er det beskrevet, at direktøren »indskrænker øvrige lederes ledelsesrum,« og at direktøren »nemt kan komme til at overtage arbejdet for nedre ledelsesniveauer, at nogle ledere skal have godkendelser af direktøren, før der kan træffes beslutning, hvorfor ledelsesautoriteten kan mistes, at råderum, ledelsesrum og frihed er indskrænket, at man får tingene dikteret i forhold til, hvordan noget specifikt skal gøres, at man får ordrer fra direktøren, og at direktøren udøver enkeltsagsledelse, hvor man kan opleve at blive detaljestyret.«
  • Michael Maaløe selv har forklaret, at »hans rolle er forskellig på forskellige møder, men at han er opmærksom på ikke at træde ind i sine lederes ledelsesrum og derfor ikke gør dette.«

Opsigelser og magtesløshed

I otte interviews og i en spørgeskemaundersøgelse har medarbejdere nævnt forskellige konsekvenser af direktørens ledelsesstil og adfærd, som konsulentfirmaet har opsummeret i følgende:

  • »Opsigelser på både ledelses- og medarbejderniveau samt fortsat konkret risiko herfor.«
  • »Man bruger mange ressourcer på at undgå fejl, da direktøren har udtalt, at der ikke må laves fejl grundet det politiske pres, hvorfor beskyttelsen af direktøren bidrager til fastholdelse af« en »nulfejls-kultur.«
  • »Hensynet til direktøren vejer tungere end hensynet til opgaveløsningen, da der er eksempler på, at der ikke bliver handlet på, hvad der potentielt kan give kritik fra politikere eller i medier.«
  • »Medarbejdere, medarbejdergrupper og ledelse lukker sig om sig selv, hvor man passer sit eget, undgår at stikke ud eller undgår at sige noget, da dette er mest trygt«
  • »Oplevelse af meningsløshed og magtesløshed, når ens faglighed ikke inddrages.«
  • »Frygt for sanktioner.«
  • »Manglende tillid til øvre ledelsesniveauer grundet indskrænkning af ledelsesrum.«
  • »Helbredsforværrende symptomer som følge af kontakt med direktøren.«

Ifølge undersøgelsen har medarbejdere i syv interviews forklaret, at direktøren »har ændret adfærd inden for de seneste 3 måneder,« hvor han »er blevet mere lydhør, opmærksom på at sige godmorgen, deltager i frokostpauser, efterspørger feedback, er mere kollegial, udviser tillid, træder mindre ind i ledelsesrummet ved øvrig ledelse, uddelegerer ansvar, giver større frihedsgrader og har trukket sig lidt i baggrunden.«

Men i fire af interviewene fortæller medarbejdere, at »den ændrede adfærd er minimal og skyldes politisk pres,« og at der har været »en bekymring for, at den positivt ændrede adfærd ophører, såfremt det politiske pres ikke er til stede.«

»Det beskrives, at der ikke er tillid til, at de positive ændringer i direktørens adfærd er vedvarende,« står der.

Splittelse om direktøren

Ifølge Human House er konklusionen af undersøgelsen, at »direktørens adfærd og ledelsesstil er en forværrende faktor for arbejdsmiljø og trivsel med arbejdsmæssige og personlige konsekvenser.«

Det er bl.a. på grund af Michael Maaløes kommunikationsstil, der kan fremstå hård, og at »man kan opleve ikke at have mulighed for at præsentere sin faglighed retvisende, indskrænkning af ledelsesrummet, at man kan opleve konsekvens, hvis man ikke er enig med direktøren, og at hensynet til direktøren kan veje tungere end hensynet til opgaveløsningen.«

Men det fremgår også, at der har været splittelse om direktøren blandt medarbejdere »i hvorvidt og i hvor høj grad det opleves, at direktørens adfærd og ledelsesstil er en forværrende faktor for arbejdsmiljø og trivsel, hvor man på den ene side støtter direktøren, og hvor man på den anden side har modstand mod direktøren.«

Det, konkluderer Human House, fremstår dog »samlet set« som at Michael Maaløes adfærd og ledelsesstil »påvirker arbejdsmiljø og trivsel negativt.«

Hvis du vil vide mere om Randers

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.