Udskældt direktør får sparket: Stopper med øjeblikkelig virkning

Har du mistet overblikket over sagen i børn- og skoleforvaltningen? Få det i videoen her på under 2 minutter.

En usædvanlig sag koster nu jobbet for en af de øverste embedsmænd i Randers Kommune.

Siden december har JP Randers beskrevet, hvordan ledere er brudt sammen i gråd, dokumenter er blevet hemmeligholdt, og medarbejdere er blevet langtidssygemeldte i børn- og skoleforvaltningen i Randers.

Der er blevet talt om »en syg kultur«, hvor forvaltningens direktør, Michael Maaløe, er blevet beskyldt for at fordreje oplysninger til politikerne inden store beslutninger om bl.a. besparelser på en skole for specialbørn.

Besparelser, som flere forældre til specialbørn mener har forværret deres børns tilstand.

Men selvom borgmesteren i Randers, Torben Hansen (S), længe har holdt fast i sin tillid til direktøren, er Michael Maaløe nu ifølge JP Randers’ oplysninger efter 4,5 år som forvaltningsdirektør fortid i kommunen.

Det er en undersøgelse af arbejdsmiljøet i forvaltningen, som nu koster ham jobbet lidt over to år efter, at Michael Maaløe første gang blev bedt om at stå skoleret for kommunaldirektøren i Randers, Jesper Kaas Schmidt.

Michael Maaløe har tidligere fået ikke mindre end 10 påbud på 14 måneder af kommunaldirektøren, og nu har kommunen altså valgt at fyre den udskældte direktør. Fyringen skal senere godkendes af byrådet. Indtil da har økonomiudvalget besluttet at hjemsende direktøren, erfarer JP Randers.

JP Randers har forsøgt at få en kommentar fra Michael Maaløe og borgmester Torben Hansen, men det har indtil videre ikke været muligt.

Beskriver frygtkultur

Undersøgelsen, der blev bestilt i kølvandet på JP Randers’ afsløringer, viser bl.a., at flere medarbejdere har oplevet en frygtkultur i den udskældte forvaltning.

I fem interviews har medarbejdere f.eks. fortalt om, at hvis de har været uenige med direktøren, har de oplevet, at »man kan blive truet med fyring, og at man kan komme til, hvad der opleves som uventede tjenstlige samtaler, hvor man kan opleve at komme i forhør eller blive sat på plads af direktøren.«

Det fremgår af undersøgelsen, at medarbejdere har oplevet, at »man enten er inde i varmen eller ude i kulden ved direktøren alt afhængig af, om man er enig med ham eller ej.«

»Det kan bevirke, at man ikke siger direktøren imod af frygt for at få skæld ud, at blive nedgjort eller blive fyret,« står der i undersøgelsen.

Her har andre også beskrevet Michael Maaløe som en direktør, der fremstår »arrogant« og som »nedgør forslag, så man føler sig dum, er uempatisk, og at andres meninger og faglighed negligeres.«

Selvom kommunen slet ikke har bedt om at få undersøgt anklager om, at forvaltningen, som JP Randers har beskrevet, er beskyldt for at manipulere oplysninger til byrådet, er der alligevel eksempler på dette i den færdige undersøgelse.

I fem interviews har medarbejdere fortalt, at de oplever, at deres faglighed »ikke bliver præsenteret retvisende for politikerne af direktøren.«

»I denne forbindelse nævnes det, at direktøren har tilbageholdt oplysninger fra politikerne, at direktøren kan skjule eller filtrere oplysninger til det politiske niveau ud fra, hvad han vurdere er gavnligt,« og »at direktøren ikke orienterer politikerne om hele sandheden og dermed ikke får givet et retvisende billede af, hvordan tingene forholder sig.«

Ifølge undersøgelsen har Michael Maaløe selv beskrevet, at »han i forbindelse med forskellige møder spørger ind til, hvad der rør sig, således at han kan bringe det videre til det politiske niveau.«

Senere onsdag holder Randers Kommune pressemøde om sagen, hvor kommunaldirektøren Jesper Kaas Schmidt vil fremlægge resultaterne af undersøgelsen.

Kommunaldirektøren bliver ifølge JP Randers’ oplysninger konstitueret som direktør for børn- og skoleforvaltningen.

Ifølge JP Randers’ oplysninger har kommunens økonomiudvalg indstillet til, at børn- og skoleforvaltningen for at få arbejdsro i en periode på minimum 3/4 år skal skære markant ned på antallet af besvarelser af spørgsmål fra byrådet.

Samtidig skal der udarbejdes en arbejdsplan for forvaltningens væsentligste opgaver, indtil der bliver ansat en ny direktør, ligesom der skal udarbejdes en handleplan sammen med de forskellige MED-udvalg på baggrund af undersøgelsen.