Endnu en McDonald's på vej til Randers: Bag står landets første kvindelige McD-franchisetager
»Vi skal cirka bruge 80 ansatte,« siger Carina Dahl, der står bag den nye restaurant.
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Længere nede i artiklen kan du se visualiseringer af den nye restaurant.
Nu får de burgerhungrende endnu et sted at stille deres sult, for snart åbner der endnu en burgerrestaurant ved Randers.
Det er McDonald’s, der har valgt at bygge en spritny restaurant ved motorvejsafkørslen ved Purhus, der får Uno X-tankstationen som nabo.
Bag restauranten kommer til at stå et kendt ansigt inden for McDonald’s-verdenen, nemlig randrusianske Carina Dahl, der i forvejen driver McDonald’s i Randers City samt McDonald’s i Tilst. Indtil for nyligt drev hun også McDonald’s på banegården i Aarhus, men den har hun valgt at sælge.
»Det er gjort for at optimere driften, så jeg kan koncentrere mig om restauranter med McDrive og ikke instore,« siger hun.
Carina Dahl har længe drømt om at åbne en ny McDonald’s-restaurant, og nu glæder hun sig over, at drømmen bliver til virkelighed.
»Arbejdet startede for omkring tre år siden,« siger hun og fortæller, at planerne har været at åbne en restaurant langs motorvejsnettet enten nord for Randers eller syd for Aarhus.
»Jeg glæder mig til at åbne en helt ny restaurant - det er altid spændende,« siger hun.
Åbner til efteråret
Processen med at finde nye medarbejdere er lige så stille gået i gang, men der er stadig brug for mange flere medarbejdere.
»Vi skal cirka bruge 80 ansatte, og vi leder fortsat efter dygtige ledere og medarbejdere,« siger hun.
Restauranten kommer til at være på 495 kvadratmeter med stort legeland og familieområde, og den kommer til at have 116 siddepladser.
Carina Dahl forventer, at den ny restaurant er klar til at slå dørene op i oktober.
»Der mangler lige lidt småjusteringer fra kommunen, inden vi har byggetilladelsen klar,« siger hun.
Du har netop læst JP Randers
Forhåbentlig er du tilfreds med kvaliteten af det indhold, du har læst.
Hvis du vil vide mere om byen, så bliv abonnent på JP Randers nu og støt produktionen af seriøs journalistik, som både er kritisk og kærlig.
Vi er et uafhængigt, digitalt medie, som går tæt på de mest relevante dagsordener, mennesker og samtaler i Randers – hver dag.
Du finder os på www.jpranders.dk