Bestyrelse i opråb: Underskuddet på specialskole eksploderer, advarer formand

I 2019 blev specialskoleområdet i Randers ramt af massive besparelser. Nu advarer forældrebestyrelsen på Randers Specialskole i et brev om, at der, ifølge dem, mangler 16,1 mio. kr. for næste år, og de frygter, at underskuddet vil stige endnu mere. Opråbet sætter nu gang i en økonomisk analyse.

Artiklens øverste billede
Nete Ankerstjerne er formand for Randers Specialskole og mor til Asta-Marie, som går på skolen. Arkivfoto: Helle Kvist
Hvis du vil vide mere om Randers

Før jul blev forældrebestyrelsen på Randers Specialskole af skolens ledelse orienteret om, at der var et underskud på 2,9 mio. kr. på skolen. Nu, knap tre måneder senere, er underskuddet pludselig steget til 10,1 mio. kr., og forventningen er, at det i løbet af 2023 vil stige med yderligere 6 mio. kr.

Det oplyser skolens bestyrelsesformand, Nete Ankerstjerne, til JP Randers.

Forleden satte hun sig derfor ned sammen med den øvrige del af bestyrelsen og skrev et opråb til byrådet i Randers Kommune.

»En bombe under specialeleverne, som i forvejen er ramt af massive besparelser, der har været på området. Et problem, der på den lange bane vil have voldsomme konsekvenser for skoletilbuddet,« står der blandt andet.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Ifølge bestyrelsen skal en del af forklaringen findes i den takstmodel, som ligger til grund for økonomien.

Som følge af en politisk beslutning skal 25 procent af børnene placeres under takst 1, som er den laveste og retter sig mod de mindst krævende børn. 50 procent af børnene placeres i takst 2, mens de sidste 25 procent hører under den højeste takst, nr. 3, som retter sig mod meget belastede børn.

Formand for forældrebestyrelsen Nete Ankerstjerne henviser til en opgørelse, som skolens ledelse har fremvist til bestyrelsen. Her fremgår det, at der nu kun er 14,5 procent af børnene, som er indplaceret i takst 3.

I brevet til kommunen beskriver bestyrelsen, at der er takseret lavere og lavere de seneste tre år. Ifølge opgørelsen, som JP Randers har set, beløber den lavere taksering sig til i alt 6,7 mio. kr. på tre år.

Formand: Passer ikke med virkeligheden

Nete Ankerstjerne mener på ingen måde, at den nuværende indplacering stemmer overens med virkeligheden.

»Vi mener, der burde være langt flere børn i takst 3. Selvfølgelig kan tallet afvige lidt fra de fastsatte 25 procent, men her er der tale om 10,5 procent derfra. Samtidig får vi de hårdest belastede børn, så tallet burde nærmest være højere end 25 og ikke kun 14,5,« siger Nete Ankerstjerne.

Det er klart, at vi tager henvendelsen alvorligt og vil få foretaget en grundig analyse af talmaterialet.

Carsten Fredslund Andersen, skolechef

Hun tilføjer, at nogle børn er så krævende, at der reelt er behov for en takst højere end 3.

Det er forvaltningen, som i første omgang placerer børnene i en af de tre kategorier. Efter et år kan skolen så omplacere børnene. Ifølge formanden sker det oftere, at skolen må placere børn i en tungere takst end i en lavere takst, når skolen efter et år foretager en vurdering af børnene.

»Hvis et barn fra begyndelsen er placeret i takst 2, men faktisk er mere krævende, så får vi ikke fra starten de penge, som vi har brug for til at tage os af barnet.«

Nete Ankerstjerne påpeger, at de nuværende forhold i skolen er tålelig uden at være prangende. Men udsigten til et kæmpe underskud vækker dyb bekymring, da det ifølge formanden vil gå ud over børnene.

»De vil ikke få den læring og trivsel, som de har brug for. Det bliver ren opbevaring. Der er allerede skåret ind til benet, så der helt sikkert er nogle børn, som ikke 100 procent får den hjælp, som de skal have.«

Forældrebestyrelsen på Randers Specialskole opfordrer blandt flere tiltag politikerne til, at de 6,7 mio. kr., som takstfordelingen ifølge bestyrelsen er skredet med over tre år, tildeles skolen. I brevet til byrådet beder bestyrelsen desuden om, at de 2,5 mio. kr., som byrådet ifølge bestyrelsen besluttede at fjerne fra overskuddet fra 2019, bliver tilbageført.

Skolechef: »Vi tager det alvorligt«

Bjarne Overmark, byrådsmedlem for Beboerlisten, har på baggrund af bestyrelsens opråb stillet ni spørgsmål til forvaltningen og borgmesteren samt bedt om, at sagen kommer på førstkommende byrådsmøde og møde i skole- og uddannelsesudvalget.

Bjarne Overmark vil blandt andet have svar på, om underskuddet fra 2021 til 2023 er steget med 13 mio. kr., og hvad baggrunden i så fald er.

JP Randers har bedt skolechef Carsten Fredslund Andersen forholde sig til kritikken fra bestyrelsen på Randers Specialskole, og han fortæller, at der nu er en økonomisk analyse på vej for at få klarhed over situationen på specialområdet.

Kan du bekræfte, at underskuddet er steget fra ca. 3 mio. til ca. 16 mio.? Hvad er årsagen i så fald til det?

»Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Det jeg kan sige er, at skoleforvaltningen har fået forelagt skolebestyrelsens udlægning af den økonomiske situation på skolen. Og det er klart, at vi tager henvendelsen alvorligt og vil få foretaget en grundig analyse af talmaterialet. Derefter vil vi tage kontakt til både skolens ledelse og bestyrelsen for at få afklaret den aktuelle økonomiske situation på skolen. Vi vil også orientere og drøfte det med vores skole- og uddannelsesudvalg.«

Færre børn er ifølge skolens opgørelse placeret under takst 3. Ifølge skolebestyrelsen er det 14,5 procent af eleverne, mens tallet angiveligt burde være 25 procent. Hvad er årsagen til det?

»I første omgang er vi nødt til at lave en grundig analyse af skolebestyrelsens udlægning af situationen. Derfor kan jeg ikke svare på, om det angiveligt burde være 25 procent og derfor heller ikke på, hvad en årsag kan være. Når en skolebestyrelse henvender sig, tager vi det selvfølgelig alvorligt, og derfor ser vi også grundigt på det. Det går vi i gang med nu.«

Forvaltning i forvejen i fokus

Det er ikke første gang, der rejses kritik af forvaltningen af specialområdet i Randers Kommune.

Som JP Randers har beskrevet, har over 100 forældre tidligere kæmpet mod store besparelser på specialskolerne, der blev gennemført i 2019. Flere forældre mener, at deres sårbare børn blev udsat for besparelser på et falsk grundlag.

En af dem, der føler sig ramt af besparelserne, er Henriette Malland. Hendes søn har infantil autisme, OCD og Tourettes syndrom, så han derfor har brug for faste rammer og tryghed.

»På grund af besparelserne blev klasserne på Randers Specialskole, hvor Magnus går, dobbelt så store, og der kom nye børn og meget nyt personale,« har hun tidligere forklaret.

På grund af besparelserne stillede hun op til kommunalvalget sidste år, hvor hun blev valgt ind for borgmesterpartiet, Socialdemokratiet.

»Personale og ledelse på skolen har gjort, hvad de kan, men du kan ikke gennemføre så store besparelser, uden at det har store konsekvenser for så sårbare børn,« sagde hun i januar til JP Randers.

I 2019 sendte fagorganisationer hårde anklager mod forvaltningen, som de beskyldte for at bruge misvisende tal som en del af baggrunden for besparelserne.

Michael Maaløe, der er den øverste direktør for børn- og skoleforvaltningen, har tidligere i et skriftligt svar til JP Randers understreget, at »forvaltningen gør sig umage med at betjene politikerne«.

»Elever og deres familie kan have meget forskellige behov for støtte, og vi gør os umage for at imødekomme behovene bedst muligt,« skrev han til JP Randers i januar og tilføjede:

»Den politiske beslutning om at omlægge indsatsen og flytte nogle midler til den almindelige folkeskole har betydet, at der her nu i højere grad er to-lærerordning og bedre faciliteter i almenskolen, for blot at nævne nogle af eksemplerne på udkomme af beslutningen.«

Forvaltningen er i forvejen i fokus for en anden undersøgelse, der handler om arbejdsmiljøet. Det er endnu uvist, hvornår både denne undersøgelse samt den nye, økonomiske analyse er klar.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.