Massiv mangel på sygeplejersker på akutmodtagelsen: Nu skal andre faggrupper hjælpe

Manglen på sygeplejersker og ønsket om en bredere palette af forskellige kompetencer har fået Randers Regionshospital til at ansatte andre faggrupper på blandt andet sygehusets akutafdeling, der fortsat er under pres og har en række ubesatte sygeplejerskestillinger.

Artiklens øverste billede
Akutafdelingen er fortsat under pres. I næste måned starter flere nye sygeplejersker, men der er fortsat 13 ubesatte stillinger. For at dække ind og for at supplere hinandens kompetencer, ansætter hospitalet også social- og sundhedsassistenter på afdelingen. Foto: Brian Karmark
Hvis du vil vide mere om Randers

Når fællestillidsrepræsentanten fra Regionssygehuset Randers skal beskrive det pres, som særligt akutafdelingen har været under det seneste år, beskriver hun det som »en høj bølge.«

En bølge af mange patientindlæggelser, coronasmitte og en mangel på sygeplejersker. Og bølgen ser ikke ud til at flade ud og forsvinde.

Ifølge Tina Kristensen, sygehusets fællestillidsrepræsentant, er akutafdelingen fortsat under et markant pres, som JP Randers også tidligere har beskrevet.

For akutafdelingen oplever stadig et højt antal af indlæggelser, og den høje coronasmitte der mandag igen satte rekord med 28.780 nye smittede betyder også, at hospitalet oplever et øget personalefravær, fordi sygeplejersker og deres børn smittes på hjemmefronten, fortæller hun.

Dertil kommer det, at der fortsat mangler flere sygeplejersker på afdelingen, som også har en række ubesatte stillinger.

Blandt andet som en reaktion herpå, og fordi sygehuset har et fokus på, at dets ansatte skal supplere hinanden med forskellige sundhedsfaglige kompetencer, er der blevet ansat flere social- og sundhedsassistenter på akutafdelingen.

13 stillinger er ikke besatte

1. februar tiltræder fire sygeplejersker på akutafdelingen, og derfor vil der herefter være 13 ubesatte stillinger på afdelingen.

Det oplyser Regionshospitalets kommunikationsafdeling i en mail, hvor det også fremgår, at det er forventningen, at der til sommer vil mangle personale til syv stillinger.

»Afdelingen har flere sygeplejersker på barsel, som kommer tilbage i løbet af foråret, så når vi kommer frem til sommer, regner de med at være nede på syv ubesatte stillinger,« står der.

Ifølge tillidsrepræsentanten er der omkring 110 ansatte på akutafdelingen, og udover de ubesatte stillinger og ansatte der melder sig syge, er det en udfordring at finde vikarer, der kan dække ind for fraværet.

En fleksibilitetsaftale, som dog står til at udløbe den 31. januar, har muliggjort at flere sygeplejersker har dækket ind med ekstra vagter, når det har været nødvendigt.

Men derudover er Regionshospitalet Randers begyndt at ansætte andre faggrupper, der både skal supplere og dække ind for manglen på sygeplejersker på blandt andet akutafdelingen.

Hospitalsdirektør Jonas Dahl understreger, at tiltaget er taget i brug, fordi sygehuset har svært ved at rekruttere sygeplejersker, men at det i lige så høj grad skyldes, at sygehuset gennem de senere år har haft et fokus på at ansætte andre faggrupper, som kan supplere med andre kompetencer og for at »udtynde vagtbelastningen« på eksempelvis akutafdelingen.

Den bedste patientbehandling

Der er eksempelvis både tale om fysioterapeuter, farmakonomer og social- og sundhedsassistenter, oplyser Jonas Dahl.

»Det handler om at bruge nogle faggrupper, som har nogle spidskompetencer og udnytte de kompetencer i et samlet billede og at sikre den bedste patientbehandling. Når vi samtidig har svært ved at rekruttere sygeplejersker i nogle meget vagttunge afdelinger, har vi selvfølgelig set på, hvor der kan være andre faggruppe, der med deres sundhedsfaglige ekspertise kan supplere den samlede patientbehandling,« siger Jonas Dahl.

Ifølge kommunikationsafdelingen doserer farmakonomer medicin, fysioterapeuter hjælper med mobilisering og genoptræning og serviceassistenter serverer mad eksempelvis.

Hospitalsdirektøren spår, at borgere fremadrettet vil møde en bredere palet af forskellige faggrupper i sygehusvæsenet. Tanken er ikke, at faggrupperne skal erstatte hinanden, men derimod supplere med forskellige sundhedsfaglige kompetencer.

»Der er noget sygeplejefagligt, som kun en sygeplejerske kan. Men der er også opgaver som andre faggrupper måske har endnu større ekspertise i,« siger han.

Ifølge hospitalsdirektøren kan det ses, at de supplerende kompetencer »giver et løft i den samlede patientbehandling.«

Det skal prøves af

Tillidsrepræsentant Tina Kristensen ser positivt på ansættelserne af andre faggrupper, men påpeger samtidig, at det medfører en ny arbejdsgang på afdelingen, og at »det skal afprøves, om det er en løsning.«

Ifølge Tina Kristensen begyndte ansættelserne af andre faggrupper på akutafdelingen i efteråret 2020, og det har hun ikke oplevet før. På akutafdelingen er der blevet ansat social- og sundhedsassistenter, og der er tale om »nogle stykker,« fortæller hun.

Ifølge Tina Kristensen bidrager social- og sundhedsassistenterne med kompetencer, men de har ikke de samme som sygeplejersker, og derfor er de for øjeblikket ved at afdække, hvordan de nye grupper bedst integreres på akutafdelingen, og hvordan opgaverne på afdelingen skal fordeles.

Blandt andet har social- og sundhedsassistenterne ikke de samme kompetencer indenfor medicin, som dermed fortsat er en opgave for sygeplejerskerne.

»Det er en opstart, og man kan heller ikke ansætte ti social og sundhedsassistenter, fordi man mangler ti sygeplejersker. Når det er noget nyt, skal det prøves af og se, om det er noget, vi kan,« fortæller hun.

Foruden de fire nye håber Regionshospitalet Randers desuden at kunne ansætte yderligere sygeplejerskeuddannet personale, der kan starte på afdelingen fra 1. februar eller 1. marts.

Hvis du vil vide mere om Randers

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.