Mand varetægtsfængslet efter formodet påkørsel af to trafikanter med stjålet bil

En mand har ifølge anklagemyndigheden både begået indbrud og biltyveri på flere lokationer.

Artiklens øverste billede
Torsdag morgen var manden formodentlig som chauffør af den bil involveret i ikke bare et men to færdselsuheld. Arkivfoto. Foto: Thor Hedegaard.

Hvis du vil vide mere om Randers

En mand er fredag formiddag ved Retten i Randers blevet varetægtsfængslet i fire uger efter nogle bemærkelsesværdige dage.

Den formodede gerningsmand er blevet sigtet for tre indbrud i villaer begået i Framlev, Assentoft og Ugelbølle, tre brugstyverier af biler, hvor den ene blev stjålet ved indbruddet i Assentoft, den anden i Hammel og den tredje i Ebeltoft.

Derudover er han sigtet for tyveri af en nummerplade og et butikstyveri begået i Rønde.

Den 28-årige mand blev anholdt på en adresse i Hornslet torsdag ved middagstid. Her fandt politiet en bil, der i løbet af natten eller morgenen var blevet stjålet fra en adresse i Ebeltoft.

Torsdag morgen var manden formodentlig som chauffør af den bil involveret i ikke bare et men to færdselsuheld.

»Det første færdselsuheld skete kl. 08.20 på Ryomvej i Fårup ved Rønde, hvor en 43-årig mandlig bilist måtte trække helt ud i rabatten for at undgå påkørsel, da den stjålne bil kom kørende fra modsatte retning og begyndte at trække over i den anden vejbane. De to biler kørte dog alligevel sammen, men kun på siderne af bilerne, hvorefter føreren af den stjålne bil fortsatte uden at standse,« lyder det fra Østjyllands Politi.

Efterfølgende fik politiet en anmeldelse om et nyt færdselsuheld, denne gang på Slotsgade i Ryomgård, hvor en 36-årig mandlig bilist blev påkørt bagfra af den stjålne bil, der efterfølgende kørte fra stedet. Heller ikke her skete der nogen personskade.

»De to færdselsuheld skal nu undersøges nærmere med henblik på at fastlægge, om det var den 28-årige mand, der førte bilen, og hvad det i så fald skal munde ud i af yderligere sigtelser,« siger Østjyllands Politi.

Det fremgår ikke, hvordan manden forholder sig til tiltale.

Hvis du vil vide mere om Randers

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen