Døgnrapporten: Få det seneste døgns hændelser i Randers-området

Her kan du læse uddrag fra døgnrapporten i Randers.

Artiklens øverste billede
Bilen, der blev ramt af en genstand fra en motorvejsbro, bliver nu undersøgt. Foto: Kim Matthäi Leland.

Hvis du vil vide mere om Randers

Døgnrapporten for den 3. december

Brand i kolonihavehus

Torsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om en brand i et kolonihavehus i Haveforeningen Venezuaela på Kronprinsvejen i Randers NØ.

Patruljen så ved ankomst hvid røg komme ud af husets udhæng, og at vinduerne var sorte af sod.

»Der var kun mindre flammer ved døråbningen. Flammerne blev hurtigt slukket ved brug af patruljens brandslukker, men der var for meget røg til, at betjentene kunne komme ind,« skriver Østjyllands Politi.

Der var ingen personer i kolonihavehuset, og det har endnu ikke været muligt at fastslå, hvordan branden var opstået.

Døgnrapporten for den 2. december

Mand varetægtsfængslet for vold mod ekskæreste

En 29-årig mand i Randers er blevet varetægtsfængslet frem til den 16. december.

Det skete ifølge Østjyllands Politi efter en sigtelse for vold begået mod mandens 25-årige kvindelige ekskæreste.

Ifølge sigtelsen foregik volden i går i en lejlighed i Randers.

Manden nægter sig skyldig men har ikke kæret varetægtsfængslingen.

Sigtet for at bryde indrejseforbud

Torsdag bliver en 37-årig litauisk statsborger fremstillet i grundlovsforhør efter at være blevet sigtet for at have overtrådt sit indrejseforbud.

Det er tredje gang, det skulle være sket.

Manden blev anholdt i nat kl. 02:40 på Randers Sygehus, hvor han havde opført sig aggressivt og skabt uro.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen