Smitten breder sig i byrådet: Borgmester også ramt af coronavirus

I går var to byrådsmedlemmer smittet, og i dag er også borgmesteren ramt.

Artiklens øverste billede
Randers' borgmester Torben Hansen. Arkivfoto: Brian Karmark.

Hvis du vil vide mere om Randers

Borgmester Torben Hansen (S) er nu også ramt at coronavirus. Det skriver han på Facebook, hvilket han også bekræfter overfor JP Randers i en sms.

»Jeg har det efter omstændighederne godt - men er lige på nedsat kraft nogle dage - men heldigvis har vi de digitale muligheder,« skriver han.

»Jeg bliver jævnligt testet, især hvis jeg skal være sammen med mange mennesker. Og så sent som lørdag aften var testen negativ, ligesom der ikke var symptomer - så det er bare et eksempel på, hvor hurtig denne virus er. Jeg er selvfølgelig vaccineret, har søgt at holde afstand, spritte af mm.«

Flere byrådsmedlemmer ramt

I går kom det frem, at to byrådsmedlemmer samt to kommende byrådsmedlemmer var konstateret smittet. Det drejer sig om Bjarne Overmark fra Beboerlisten og Kasper Fuhr fra Velfærdslisten. Derudover er de nyvalgte medlemmer Erik Bo Andersen og Peter Møller Kjeldsen fra Østbrolisten også blevet smittet.

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr deltog i byrådsmødet mandag i sidste uge.

JP Randers var i kontakt med Torben Hansen i går, hvor han afviste, at alle byrådsmedlemmerne skulle isoleres. Torben Hansen er nu i selvisolation.

»Min største bekymring er, om jeg har bragt smitten videre, trods afstand, håndsprit, udluftning mm. Det vil gøre mig meget ked af det. Det er vigtigt, at vi alle står sammen for at få bremset smittekæderne, og vi kan komme tilbage til det normale liv, som vi alle savner,« skriver Torben Hansen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hvis du vil vide mere om Randers

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen