Tøjbutik i midtbyen er gået konkurs

Holm & Co lukker ifølge ejeren pga. stigende konkurrence fra nethandel og coronanedlukninger.

Artiklens øverste billede
Ejer Jesper Holm forklarer konkursen med stigende konkurrence fra nethandel, og at coronanedlukninger har gjort det svært at holde forretningen kørende. Foto: Emil Gjerding Nielson/datawrapper

Tøjbutikken Holm & Co i Torvegade 23 er lukket.

Og den åbner ikke igen.

Det oplyser ejer gennem de seneste fem år, Jesper Holm, på Facebook.

»Jeg takker med hjertet til dem, der har været der for mig igennem de sidste 5 år,« skriver han.

I samme opslag frabeder han sig at blive kontaktet om situationen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Han forklarer konkursen med stigende konkurrence fra nethandel, og at coronanedlukninger har gjort det svært at holde forretningen kørende.

»Beslutningen har ikke været nem, og jeg gjorde, hvad jeg kunne for at skabe en flot og anderledes butik i Randers,« skriver han i opslaget.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen