Kritiske problemer: Laserklinik får påbud om at indstille kosmetiske behandlinger

Styrelsen for Patientsikkerhed giver sjælden alvorlig kritik af Clinique Beautiful Balance Lasershop, der har fået forbud mod at udføre kosmetisk behandling. Klinikken afviser kritikken, men styrelsen fastholder.

Artiklens øverste billede
Behandlingsstedet Clinique Beautiful Balance Lasershop har fået en markant kritik fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Foto: Daniel Lingren

Hvis du vil vide mere om Randers

Behandlingsstedet Clinique Beautiful Balance Lasershop har fået forbud mod at udføre kosmetiske behandlinger.

Det fremgår af en ny tilsynsrapport, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har udtalt den skarpest mulige kritik af behandlingsstedet efter et tilsyn i juni 2021.

Efter en høringsfase blev klinikken den 26. juli 2021 påbudt at »indstille virksomheden for så vidt angår kosmetisk behandling indtil styrelsen vurderer det forsvarligt at ophæve påbuddet.«

Styrelsen vurderer, at »der er tale om kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden«.

Klinikken, der er beliggende i bunden af Østervold, har tidligere udført blandt andet kosmetiske laserbehandlinger. Herunder fjernelse af hår, akne og rynkebehandlinger.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser enhedschef og overlæge Bente Møller, at det er sjældent, at en skønhedsklinik modtager så markant kritik som Clinique Beautiful Balance Lasershop har fået.

»Det er ikke almindeligt. Heldigvis. Det er få steder. Det er den alvorligste kategori, vi kan give, og det er derfor, vi indskrænker og giver besked om, at de ikke må foretage kosmetisk behandling på stedet. Det er få procent hvert år, hvis vi kigger på alle tilsyn. Hvis vi kigger alene på kosmetiske klinikker, er det 1-2 steder om året,« siger Bente Møller.

I tilsynsrapporten fremgår det, at der på behandlingsstedet er blevet »udført kosmetiske laserbehandling eller behandlinger, der må sidestilles hermed« af personale, som ikke har været registeret hos Styrelsen for Patientsikkerhed til at udføre pågældende behandlinger.

Der er en meget, meget skrap lovgivning på det kosmetiske område

Bente Møller, enhedschef og overlæge

På Styrelsens hjemmeside bliver det beskrevet, at der på baggrund af »interview og ved journalgennemgang« er blevet konstateret, at en medhjælp som ikke var »autoriseret sundhedsperson« har foretaget laserbehandling i form af »milde rynkebehandlinger« og »karfjernelse,« selvom vedkommende kun var registreret til at foretage hårfjernelse med laser.

Bente Møller oplyser, at det er et lovgivningskrav, at personale kun udfører behandlinger, som pågældende er registeret til hos styrelsen.

»Der er en meget, meget skrap lovgivning på det kosmetiske område, fordi det er raske mennesker, der bliver behandlet, og fordi vi skal være sikre på, at dem, der varetager behandlingerne, kan løfte opgaven, så det er patientsikkerhedsmæssigt i orden,« siger hun og påpeger, at det er lige så vigtigt, at en medhjælp bliver »ordentligt instrueret« og har instrukser, der viser, hvordan behandlinger skal varetages. Ligesom at der skal føres tilsyn af en læge.

I tilsynsrapporten er det beskrevet, at styrelsen vurderer, at der i klinikken ikke er blevet ført »tilstrækkeligt tilsyn med medhjælperne i forhold til de behandlinger, som de pågældende varetog.« Blandt andet fordi en medhjælp har foretaget »lægeforbeholdte kosmetiske laserbehandlinger.«

Det fremgår på styrelsens hjemmeside, at det ikke er sikret, at personer, der varetager behandlinger, de ikke er registrerede til, er tilstrækkeligt kvalificerede til at udføre behandlingerne.

Klinikken får blandt andet kritik for ikke at have tilstrækkelige skriftlige instrukser for behandlingerne, for ikke at have dokumentation for patienters informerede samtykke til behandling og for at »journalerne ikke levede op til de formelle krav,« herunder at der ved en gennemgang af fire journaler manglende personnumre på patientfotos taget forud for behandling i to om hårfjerning, som det fremgår i rapporten og på styrelsens hjemmeside.

Desuden modtager klinikken kritik, fordi styrelsen vurderer, at der manglede »tilstrækkelig viden om laserapparatur,« og at klinikken under tilsynet havde en såkaldt Epi-pen med adrenalin, som ikke var korrekt opbevaret, da den var opbevaret i et køleskab. I rapporten fremgår det, at der er risiko for, at patienter bliver behandlet med medicin, der ikke virker efter hensigten, hvis den er opbevaret forkert.

Vi gør meget ud af at prøve at gøre tingene rigtigt

Christian Graae, Clinique Beautiful Balance Lasershop

Klinikken afviser kritikken

Christian Graae, der ifølge CVR-registeret driver klinikken, mener at styrelsen var »forudindtaget,« da den ankom til tilsynet i klinikken. Han påpeger blandt andet, at den pågældende medhjælp, som ifølge styrelsen har udført behandlinger, hun ikke var registreret til, ikke har været ansat i klinikken siden november 2020 og dermed ikke udført pågældende behandlinger siden. Han mener desuden, at den pågældende medhjælp tidligere har været registreret på rette vis, da hun blev tilknyttet klinikken.

JP Randers har forelagt Christian Graaes kritik om at være forudindtaget for styrelsen.

»Et reaktivt tilsyn på et behandlingssted tilrettelægges ud fra de bekymringspunkter, som vi har, men det er forholdene på selve tilsynet som er afgørende for udfaldet at tilsynet. Det har også været tilfældet her,« oplyser styrelsen på mail.

Christian Graae er generelt utilfreds med tilsynsrapporten og mener ikke, at kritikken er velbegrundet. Blandt andet fordi klinikken under tilsynet i juni ikke længere foretog botoxbehandlinger, hvor en Epi-pen eventuelt skal bruges. Derfor var den låst inde, indtil klinikken fik mulighed for at kassere den.

På styrelsens hjemmeside fremgår det dog, at klinikken under tilsynet havde en læge, der var registreret til behandling med »botulinumtoksin og ikke-permanente fillers,« hvilket ifølge styrelsen gør, at der kan være behov for adgang til »akutberedskab med adrenalin.«

Christian Graae oplyser dog, at kunder kan være rolige ved at komme i klinikken, og at behandlinger vil blive udført af kvalificeret og registreret personale.

»Vi gør meget ud af at prøve at gøre tingene rigtigt. Vi har en kontakt ved Styrelsen for Patientsikkerhed, og hver eneste gang vi har købt en maskine, har vi konsulteret og spurgt, hvad kravene er,« siger han.

Der fremkom dog ikke oplysninger i høringssvarene, der gav anledning til ændring af de faktuelle oplysninger i rapporten

Tilsynsrapport Clinique Beautiful Balance Lasershop

Han forklarer desuden, at klinikken af hensyn til GDPR-lovgivningen ikke skriver kunders personnumre på både før- og efter billeder af behandlinger, som styrelsen kræver, og han mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed har været for dårlige til at oplyse klinikken om eventuelle ændringer af reglerne, som derfor gør det svært for ham at drive sin virksomhed.

Christian Graae har en lang række indvendinger overfor styrelsen, og han oplyser, at han har dokumentation, der modbeviser kritikken, og at han har forelagt denne for Styrelsen for Patientsikkerhed. Han oplyser desuden, at han har bedt om et møde med styrelsen for at få uddybet dens kritik.

I tilsynsrapporten fremgår det dog, at styrelsen har modtaget materiale i form af høringssvar fra behandlingsstedet, og at styrelsen har »forholdt sig til samtlige bemærkninger i høringssvarene og inddraget disse i den endelige afgørelse i sagen.«

»Der fremkom dog ikke oplysninger i høringssvarene, der gav anledning til ændring af de faktuelle oplysninger i rapporten,« står der i tilsynsrapporten.

Enhedschef og overlæge Bente Møller bekræfter overfor JP Randers, at behandlingsstedet har indsendt høringssvar til rapporten, men at det ikke har givet grundlag for at ændre kritikken eller påbuddet.

Styrelsen følger sagen tæt

Klinikken blev efter tilsynet pålagt at forbedre 13 punkter. Herunder at klinikken »skal sikre, at kosmetisk behandling på behandlingsstedet varetages af personer, der er registreret hertil i Styrelsen for Patientsikkerhed,« og at klinikken skal sikre, at »medicin er opbevaret forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende.«

Ifølge enhedschef Bente Møller ophører påbuddet, når styrelsen er betrygget i, at patientsikkerheden er i orden på stedet, og når klinikken har udbedret kravene. Hun påpeger dog, at det først er muligt at udbedre samtlige krav, når klinikken igen har patienter.

Ifølge Bente Møller vil styrelsen »følge tæt op« på sagen. Hun påpeger desuden, at klinikker, der får et påbud har »meget stor interesse i« at rette op på forholdene, så de kan udføre behandlinger igen. Indtil da må klinikken kun udføre »almindelig skønhedsbehandling,« der ikke er underlagt styrelsens lovgivning.

Hvis du vil vide mere om Randers

Mere som dette

Mest læste

Del artiklen