Hårdere straffe øger sagsbunkerne, viser ny rapport: Horsens har markant længere ventetid end andre

Når der sidste år blev sat punktum i en civil retssag med et eller flere retsmøder, måtte parterne være tålmodige. I gennemsnit ville de have døjet med en ventetid på 22 måneder.

Det er seks måneder længere set i forhold til sagsbehandlingstiden i 2018.

Forværringen gælder også straffesager og har stået på over relativt få år, fremgår det af Domstolsstyrelsens årsrapport for 2022. 

- Det er en stor belastning for de involverede og en udfordring for retssikkerheden, siger styrelsens direktør, Kristian Hertz, i en pressemeddelelse.

Rapporten er offentliggjort onsdag.

Den fortæller, at det er gået frem med produktiviteten - men de cirka 2300 dommere, kontoransatte og andre er igen blevet overvældet af alt for mange nye sager i forhold til deres kræfter.

De alvorligere sager, som behandles af en dommer og to lægdommere, er sakket agterud. I 2018 tog det i snit 4,4 måneder, før der blev afsagt dom, men sidste år gik der 8,4 måneder.

Tallene dækker over store forskelle mellem de enkelte domstole. For eksempel har byretterne i Horsens og Glostrup markant længere ventetider end mange andre retter. 

Skævheden har tidligere fået kritik af Rigsrevisionen. Men Domstolsstyrelsen har ikke ønsket ”en større omfordeling” af ressourcer. Begrundelsen er, at det kunne skabe nye sagspukler andre steder i retssystemet, fremgår det.

Alvorlig er det ord, som styrelsens direktør bruger om den aktuelle situation.

- Vi står i en meget presset situation ved domstolene, hvor der gennem en årrække er kommet flere sager, end vi har kunnet nå at behandle.

- Der har særligt været en stor stigning i antallet af straffesager, som samtidig er blevet mere komplekse og krævende at behandle, siger Kristian Hertz.

Nævningesager er en sagstype, som især presser domstolene. De kræver flere ressourcer og mere tid. Antallet er boomet. På fem år er der blevet 45 procent flere nævningesager.

Årsagen skal blandt andet findes på Christiansborg, fremgår det af årsrapporten. Der er ”en tæt sammenhæng mellem stigningen i antallet af nævningesager og politisk besluttede strafskærpelser, bandekriminalitet og terrorvirksomhed,” hedder det.

Længere tids nødråb førte forleden til, at der på regeringens forslag til en finanslov blev afsat 32,2 millioner ekstra til domstolene.

På Christiansborg har tilløbet til en løsning været længe undervejs. Daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) sagde i begyndelsen af 2022, at en af de vigtigste opgaver var samme år at sikre en flerårsaftale for domstolene.

Det mislykkedes. Aftalen ventes i stedet senere i år.

Men dermed er der ikke udsigt til hurtige, glade smiley’er. Selv med ”tilførsel af de nødvendige ressourcer” vil der gå et stykke tid, før sagsbehandlingstiderne vil kunne kaldes tilfredsstillende, skriver Domstolsstyrelsen.

Det danske retsvæsen er billigt, fremgår det af årsrapporten. I Europa er det kun Cypern, som bruger færre penge, målt i forhold til bruttonationalproduktet, end Danmark.

/ritzau/