- For abonnenter
Kommuneplan åbner op for masser af boliger - men ejerne skal selv ville det
I snart 20 år har Robert Holms Vej 3 stået tom, i to år har nummer 5 været ledig, og snart lukker Rema 1000.
Massive træplader foran vinduerne og store påmalede graffititags i mere eller mindre skønne udformninger. Det er det syn, der møder bilister på Nørrebrogade hver dag, når de passerer det forladte miljø- og fødevarelaboratorium Eurofin på Robert Holms Vej 3.
En bygning, der står tom på 19. år.
Ikke desto mindre er netop det syn den diametrale modsætning til den vision, som Horsens Kommune ridser op i kommuneplanen. Her er der lagt op 172 boliger og liberalt erhverv, alt sammen bygget med fokus på udformning, ”da det ligger ud til en af Horsens store indfaldsveje og dermed er med til at danne en nordlig ”byport” til byen,” står der i planen.