- For abonnenter
Julie Østergaard Reffstrup kender ikke til en hverdag uden overarbejde: »Lige nu kan jeg ikke se anden løsning, end at vi dækker ind for hinanden«
Intensiv på Regionshospitalet Horsens er blandt de afdelinger, som har været med til at sende hospitalets udgifter til overarbejde på himmelfart.
- Bliv opdateret på Horsens – modtag vores nyhedsbrev
- Hvad undrer dig? Skriv, og lad os hjælpe med at finde svaret
»Jeg kan ikke se, hvad løsningen er. Der er huller i vagtplanen, og lige nu kan jeg ikke se anden løsning, end at vi dækker ind for hinanden.«
29-årige Julie Østergaard Reffstrup har været uddannet sygeplejerske siden januar 2020. Hun er ansat som basissygeplejerske på Intensiv på Regionshospitalet Horsens, og gennem hendes tre års ansættelse har overarbejde og ekstra vagter været en fast bestanddel af hendes arbejdsliv.
I starten var det okay. Ekstrabetalingen var god, der var ingen, hun skulle hjem til, og holdånden mellem kollegerne blev styrket, når de i fællesskab fik vagtplanen til at gå op.
»Men nu står det på for tredje eller fjerde år, og folk er ved at køre træt i det. Behovet for ekstraarbejde er ikke blevet mindre, alene i april er der foreløbig 17 udækkede vagter. Vi har en god personaleånd og hjælper hinanden, men det har bare en udløbsdato,« siger Julie Østergaard Reffstrup, der i dag bor i Aarhus med sin kæreste.