- For abonnenter
Frank Panduro fik Madonna, U2 og Rolling Stones til byen: Men de nye besparelser får ham til at frygte for fremtiden
Koncertbooker frygter, at Horsens kan miste sit brand som koncertby. Borgmesteren forventer, at PR-puljen er tilbage på normalt niveau om et par år.
- Kom i dybden med Horsens – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
De kunne ikke få armene ned i Horsens i de år.
Alverdens største pop- og rockstjerner syntes at gøre holdt i byen. I 2006 fik man – inden for blot 11 dage – besøg af både Madonna og The Rolling Stones, to af verdens allerstørste navne.
Selvtilliden var så stor, at Frank Panduro, daværende direktør for Horsens & Friends, som stod bag de store koncerter – under et pressemøde i forlængelse af koncerten med Madonna – følte trang til at drille naboerne i Aarhus, hvor man havde knapt så stort held med at tiltrække de store navne.
Madonna havde nemlig i forbindelse med sit ophold på Hotel Royal i Aarhus forud for koncerten i Horsens indkasseret en parkeringsbøde.