HH Elite er millioner i underskud
De røde tal vokser hos firmaet bag håndboldklubben HH Elite A/S. Men direktøren er ikke bekymret.
- Kom i dybden med Horsens – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Hvis det var en håndboldkamp, ville målene være væltet ind.
For det går ikke just godt for selskabet bag HH Elite, der spillet i landets bedste håndboldliga for kvinder.
Således har HH Elite A/S afleveret et regnskab med et minus på 4 mio. kr, og dermed er underskuddet vokset yderligere sammenlignet med seneste år. Samtidig er egenkapitalen på -1,9 mio. kr.
»Resultatet er som forventet. Det havde vi kalkuleret med. Vi har fået en række nye spillere og en organisation, så vi fremstår mere professionelle. Vi skal opfylde de krav, der er til at være en professionel håndboldklub.,« siger direktør Jørgen Møller.
Truer en konkurs?
»Nej. Det er ikke penge, vi har lånt i banken. Det er en investor, der har lagt det hen som lånevillig kapital. Jeg er ikke bekymret. Man vil gerne have så mange indtægter, og det har vi øget, men det er korrekt, at vi har valgt et yderligere forbrug i den forgangne sæson.«
Hvilke sportslige konsekvenser har det for jer?
»Det kommer ikke til at have nogen konsekvens. Vi vil selvfølgelig gerne tjene flere penge, men vi kommer ikke til at ændre vores sportslige målsætning. Vi skal konstant være i top otte. Vi underperformer lige nu, og det kigger vi hele tiden på.«
HH Elite ligger pt. på 10. pladsen i den bedste liga, hvilket i sidste ende vil give en placering i slutspillet om nedrykning.
- Kom i dybden med Horsens – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
/ritzau/