Vandet er beskidt og fiskene gisper efter vejret, men kommunen har ingen idé om hvorfor

Et mystisk og endnu ukendt udslip har nu ramt vandet i Horsens havn for anden gang.

Artiklens øverste billede
Endnu et udslip har ramt vandet i havnen. Arkivfoto: Mette Kjær
Hvis du vil vide mere om Horsens

Da en lystsejler søndag kl. 12.30 sejlede ind i Horsens Havn og lagde til, var vandet i havnen klart og normalt.

Da sejleren to timer senere, omkring kl. 14.30, var tilbage på sin båd, var vandet på mystisk vis og af uforklarlige årsager helt hvidt.

Og nu er den gal igen: torsdag formiddag blev der igen konstateret mælkehvidt vand i Horsens Havn. Kommunen er helt på bar bund.

»Vi er ude i sådan en Sherlock Holmes-undersøgelse, hvor man får en masse spor og indikationer, som tilsyneladende ikke hænger sammen eller peger i hver sin retning, og det er det, vi forsøger at samle op på,« fortæller Kjell Stockfisch, der er afdelingsleder i Horsens Kommune.

Hvad leder man efter?

Kommunen har taget prøver af vandet, men der ligger endnu ikke svar på undersøgelserne. Og derfor ved den ikke, hvad den leder efter.

»Lige nu ved vi ikke, hvad vi leder efter, og vi ved ikke, hvor vi skal lede henne,« siger Kjell Stockfisch, der betegner forureningen som mystisk.

Det første tilfælde af det hvide stads kom til syne i vandet søndag, og ifølge Kjell Stockfisch tyder det på, at det kom hurtigt. Fiskene i vandet og andre dyr fra havbunden kom op til overfladen hvor de snappede efter ilt, fordi vandet helt klart var for iltfattigt.

Tirsdag i denne uge var det forsvundet, og vandet i havnen så igen normalt ud.

Men torsdag formiddag var det hvide og iltfattige vand atter tilbage i havnen, og der blev der igen taget nye prøver i vandet.

Teorier

Ifølge Kjell Stockfisch ved kommunen lige nu ikke, om man leder efter en nål eller hvilken høstak, man skal kigge i.

Flere teorier er i spil: Tungmetaller, et kemisk stof eller noget pulver, gødningsstoffer fra havnen, som er endt i vandet, eller et regnskyl, som har taget nogle stoffer med i vandet.

For små to uger siden havnede 25.000 liter amoniakvand ved en fejl i Horsens Fjord. Det var Fjernvarme Horsens, der skulle flytte vandet til en anden beholder, da det løb over og ud i havnen.

Kan det have noget at gøre med udslippet af ammoniakvand?

»Nej. Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men det er vi ret overbeviste om, at det ikke har. For det første, fordi det er over en uge siden, og ammoniakvandet er blevet fortyndet meget, meget hurtigt. Siden da har vindretningen været, så vandet er blæst ud af fjorden. Og samtidig ligger de to steder i hver sit havnebassin. Man skal uden om spidsen for at komme ind i det nordlige havnebassin og så skal man helt ind i bunden, så jeg tænker det er meget, meget usandsynligt. Alt taler imod.«

Kære abonnent

Var denne artikel værdifuld for dig?

Hjælp os – og brug 30 sekunder på at skrive din mening.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.