Anholdt: Ung mand stod og onanerede
To gange måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til blufærdighedskrænkelser.
Sydøstjyllands Politi modtog fredag aften en anmeldelse om en mulig blufærdighedskrænkelse.
En anmelder havde omkring kl. 18.15 set en person stå og onanere udenfor toiletbygningen i Bygholm Park. Signalementet lød på, at personen var omkring 16-17 år.
Politiets betjente kørte til stedet, hvor de fandt den pågældende person. Der var tale om en 16-årig dreng fra Horsensområdet, som blev sigtet for blufærdighedskrænkelse.
Det var dog ikke eneste gang, politiet fik anmelde om blufærdighedskrænkelse fredag.
En times tid senere var den gal igen, den gang var det dog i Jelling i Vejle Kommune. Her sigtede politiet en mand for at sidde på en bænk på Stationsvej og onanere. Denne gang var der tale om en 29-årig mand fra Jelling.
- Kom i dybden med Horsens – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.