Tiltale: 44-årig smuglede 1,2 ton hash til Norge
To er allerede dømt i sagen, som den 44-årige anses som bagmand i.
- Kom i dybden med Horsens – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
En større sag om narkosmugling kommer til september for retten i Horsens.
Her skal Retten i Horsens tage stilling til, hvorvidt en 44-årig mand er skyldig i at smugle over et ton hash og 24 kilo kokain til Norge, oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.
Den 44-årige blev anholdt tilbage i oktober, og ifølge NSK bliver han anset som værende bagmanden i sagen.
Flere mænd skulle være involveret i den formodede narkosmugling.
Bl.a. skulle en 49-årig mand angiveligt have smuglet 29 kilo hash til Norge i forening med den 44-årige, mens den 44-årige sammen med en 38-årig også skulle have medvirket til at smugle 868 kilo hash til landet, skriver Ritzau, der har fået aktindsigt i anklageskriftet.
Derudover har den 44-årig besiddet 226 kilo hash, som politiet har beslaglagt.
Den 38-årige blev anholdt i Horsens i januar. JP Horsens har tidligere skrevet, at den 38-årige skulle have overdraget hash til en medgerningsmand ad flere gange. Overdragelserne er angiveligt sket på Marsalle. De mange kilo hash er ifølge politiet blevet opbevaret i flyttekasser.
Også den 49-årige - samt en 45-årig mand - er blev anholdt i Horsens-området i januar.
Større sagskompleks
Sagen har rullet i et stykke tid, og ud over den 44-årige blev også en 43-årig anholdt i oktober.
Efterforskningen af sagen har vist, at den trækker også tråde til en sag, hvor to mænd fra Horsens forrige år blev idømt otte og 13 års fængsel for at have smuglet 25 kg kokain og flere hundrede kg hash fra Danmark til Norge, har JP Horsens tidligere skrevet.
Mandag blev en 47-årig mand desuden idømt et år og ni måneders fængsel ved Retten i Randers i samme sagskompleks. Han blev kendt skyldes i at have verdraget i alt 200 kg cannabis til en dansk lastbilchauffør med henblik på videresalg. Chaufføren blev i december idømt fire års fængsel for at have smuglet ca. 1,2 ton hash fra Danmark til Norge.
Dommen er en udløber af hovedsagen, der starter den 28. september ved Retten i Horsens. Den er berammet til at være ti dage.
Kære abonnent
Var denne artikel værdifuld for dig?
Hjælp os – og brug 30 sekunder på at skrive din mening.