- For abonnenter
Efter chokmelding om PFAS på badestrand i Lemvig: I dag har Horsens fået resultater fra vandprøver
Miljøminister Lea Wermelin (S) har bedt alle kommuner få tjekket badevandet for PFAS-giftstoffer. I Horsens har man været på forkant med prøverne.
- Kom i dybden med Horsens – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Først var det en skrækhistorie fra Korsør, hvor en række borgere har spist kød fra kvæg, der har tygget drøv på en mark, som var forurenet med det sundhedsskadelige flourstof PFAS.
Nu er det en sag fra Lemvig, hvor der er fundet PFAS i badevandet ved en strand.
De to helt store PFAS-sager har nu fået miljøminister Lea Wermelin (S) til at sende et brev til samtlige danske kommuner med en opfordring til at få tjekket badevandet for de giftige stoffer hurtigst muligt.
»Vi har faktisk været lidt på forkant og allerede bestilt og fået udført prøverne. Faktisk har vi lige fået svarene i dag,« siger chefen for Natur og Miljø i Horsens Kommune, Flemming Larsen.