Efter »ekstraordinært« lange ventetider: Nu skal det være nemmere at få en byggetilladelse

Bunken af ventende byggesager skal barberes ned og ventetiden skal blive kortere, lyder det fra kommunen, der nu sætter gang i en ny ordning.

Artiklens øverste billede
Der har i lang tid været gang i byggeriet i Horsens, og i de kommende år forventer kommunen, at den samlede befolkningstilvækst vil ramme 3,8 pct. i årene fra 2023 til 2026. På landsplan er forventningen en vækst på 1 pct. Foto: Mette Kjær
Hvis du vil vide mere om Horsens

»Du skal for tiden forvente en helt ekstraordinært lang sagsbehandlingstid på din byggeansøgning.«

Den tekst er kommende husbyggere længe blevet mødt af på Horsens Kommunes hjemmeside, når de har været klar til at søge om en byggetilladelse.

»Vi har historisk travlt på byggesagskontoret,« stod der tidligere på året på hjemmesiden, da der var en ventetid på mellem tre til fire måneder på byggetilladelserne.

Som JP Horsens har beskrevet har Horsens Kommune længe haft en så stor bunke af byggesager, at ventetiden på et tidspunkt nåede op på syv måneder.

Problemerne var så store, at Horsens ifølge en analyse fra Dansk Industri har været den kommune i hele Jylland, som havde næstlængst ventetid på området.

Men nu er der ved at ske noget.

I hvert fald har kommunen fjernet advarslen om de ekstraordinære lange sagsbehandlingstider fra hjemmesiden, og fra fredag den 1. juli træder en ny ordning i kraft.

Den skal gøre det nemmere for f.eks. en børnefamilie eller en virksomhed at skaffe den nødvendige tilladelse til at opføre et hus eller en kontorbygning.

Det sker igennem en midlertidig ordning, der gør det muligt at få en såkaldt straks-behandling af sin byggesag, så den kan blive færdigbehandlet på en måned.

Skal gøre bunken mindre

Den nye ordning gælder for parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse, men også for »småhuse« som carporte, drivhuse og udestuer, skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

»Vi åbner for straks-behandling af denne type sager for at give borgerne og byggefirmaer mulighed for at komme hurtigere igennem systemet. Det er muligt, når der er tale om sager, der er nemme at håndtere, og hvor vi sammen med ansøgningen får det materiale, der er nødvendigt,« siger Kjell Stockfisch, der er afdelingsleder i Byg, Erhverv og BBR i Horsens Kommune, i pressemeddelelsen.

Ordningen skal ifølge ham gøre bunken af byggesager, der ligger og venter, mindre.

»Det vil medvirke til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid bliver kortere,« tilføjer han.

Kommunen oplyser ikke den nuværende ventetid, men konstaterer blot, at den »er faldet væsentligt det seneste halve år.«

»Vi har hele tiden fokus på, hvordan vi kan sikre så smidig og effektiv en sagsbehandling som muligt. Straks-behandlingen af de simple byggesager er blot ét ud af flere initiativer, vi arbejder på,«, siger Kjell Stockfisch i pressemeddelelsen.

Erhvervsordning kan være på vej

Den nye ordning kræver, at ansøgeren kan aflevere alle de nødvendige oplysninger i sin ansøgning, og at byggesagen ikke er afhængig af hverken en dispensation, landzonetilladelse eller en helhedsvurdering.

Byggeprojekterne, der skal straks-behandles, må heller ikke være placeret i konstruktions- og brandklasse 2-4, skriver kommunen, der samtidig oplyser, at når »hvis kriterierne er overholdt, kvitterer byggesags-afdelingen med en byggetilladelse inden for fire uger.«

Ifølge Kjell Stockfisch vil den nye straks-behandling på sigt blive et permanent tilbud, der formentligt senere også kan komme til at gælde andre byggesager.

»I første omgang har vi afgrænset ordningen, men tanken er, at vi med tiden vil udvide, så den også kommer til at gælde for de forholdsvis ukomplicerede erhvervssager. Det kan f.eks. være erhvervsbyggerier, der holder sig inden for lokalplanen,« siger Kjell Stockfisch i pressemeddelelsen.

Kære abonnent

Var denne artikel værdifuld for dig?

Hjælp os – og brug 30 sekunder på at skrive din mening.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.