- For abonnenter
Søren Søltoft Holmboe sad på sin Harley og smilede for sig selv, da han kørte væk med en fyreseddel i hånden: »Horsens tog sgu røven på mig«
Søren Søltoft Holmboe er blevet væltet bagover af jobtilbud og henvendelser, fortæller han i sit første interview efter afskeden med Hotel Opus.
- Kom i dybden med Horsens – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Søren Søltoft Holmboe var slet ikke i tvivl om, hvad der var på vej.
Han så det komme i dét sekund, han læste mailen torsdag eftermiddag.
Direktøren for det familieejede Munkebjerg Gruppen havde bedt om et møde fredag morgen. Mailen var kortfattet, fortæller Søren Søltoft Holmboe, og der var ikke afsat særlig lang tid til mødet.
»Og så ved jeg egentlig godt, hvad klokken har slået,« siger Søren Søltoft Holmboe.
Han havde et lille døgns tid til at vænne sig til tanken om det, han forestillede sig var på vej.
Men det var »egentligt helt okay.« Også selvom det, han forudså, var en fyreseddel, og selvom hans fornemmelse var god nok.
Efter tre år med titlen som hoteldirektør på Hotel Opus i Horsens fik Søren Søltoft Holmboe fredag i sidste uge at vide, at han skulle fratræde sit job.