Prøveløsladt anholdt: Havde fat i kraven og nikkede en skalle
Den anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør søndag.
En 18-årig mand blev natten til søndag nikket en skalle på Dæmningen i Vejle.
Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus.
Den formodede gerningsmand er en 20-årig mand fra Bredsten, og han bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør. Den 20-årige havde ifølge politiet fat i kraven på den forurettede, da han nikkede ham en skalle på venstre side af hovedet.
Han bliver fremstillet i grundlovsforhør, fordi han lige nu er prøveløsladt. Manden sad inde, fordi han afsonede en dom for vold.
Den 18-årige, som er fra Brørup, kom ikke alvorligt til skade efter overfaldet.
Episoden skete ud for Turistkiosken på Dæmningen kl. 02.25
- Kom i dybden med Vejle – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.