Danmarks nye pop-darlings testede festivalformen på Wall of Sound

Danmarks nye pop-darlings lover stiv kuling under bandets Danmarksturne i efteråret. Med koncertkalenderen fuldt booket i løbet af året skal festivalformen nu afprøves på græs af den uimodståelige pop-kvartet Blæst.

Artiklens øverste billede
Blæst er det oplagte bud på Danmarks næste pop-darlings. Foto: Inger Andersen
Hvis du vil vide mere om Horsens

I firepersoners formation, derudover flankeret af backup-bassist, entrerer Blæst i røg og damp. Valentin Buchwalds taktfaste basanslag kan mærkes på pladsens bagerste rækker og indgyder lummer musikerotik. Orkestret sætter solidt barometret i bevægelse med åbneren ”Ikke sige nej”.

Annonceringen af ”Juice” får folkemængden i sommerhumør et par uger forlods. Under et udvidet c-stykke får Vanilla Ice plagiat-tracket ”Ice Ice Baby” en flot overhaling med simultan-shuffle fra bandet. Alt imens agerer Anders Bondo funkmaster deluxe på sunburst Strat.

”Ego” præsenteres i mashup med Medinas ”Kun for mig”. Med et stilsikkert synkopeskift fra trommeslager Lauge Kjærulf sikres en fremragende og organisk hyldest i orkanklassen.

Bandets største hits ”Dine hænder” og ”Androkles” afslutter 47 minutter af forskellig vindstyrke.

Vokalist Fernanda Rosas stemme står ægte og betagende, som den flyder ind og ud af ungdomsminder og AutoTune. Der er et par vokalknæk og derudover lidt knaseri på lydanlægget. Når formatet hedder festival-under-åben-himmel, så er det dog petitesser. Et par af de nye tracks, herunder ”Sover du nu”, fordrer dog på nuværende tidspunkt ikke samme stormvarsel som bandets andre skæringer.

Referencer til alt fra Vanilla Ice, Thomas Helmig og Medina er ultra-charmerende i den popkulturelle smeltedigel, der nu også tæller usædvanlige vejrforhold på streaming-tjenester.

Blæst skaber en koncertoplevelse, der gør de ældre år yngre og de unge så meget mere klogere på livets strabadser. Et støt voksende publikum kan hermed træde småforelskede ind i Wall of Sound festivalen.

Naturens kræfter har denne tidlige eftermiddag vist sig som de fleste ungdomsromancer – sådan lidt on/off, men hold op hvor har det været hyggeligt. Blæst skal nok få ordentligt tag i festivalsommeren i løbet af de næste måneder med sætlisten fuld af amorine-juice på lydformat.

Blæst, Forest Stage - Wall of Sound

Denne artikel er leveret til JP Horsens af GAFFA.

Hvis du vil vide mere om Horsens

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.