Alt fra Birthe Kjær til Lakserytteren: Horsens holder festuge for første gang
Byfest bliver samtidig en forsinket fejring af den ”nye” gågade.
- Kom i dybden med Horsens – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Der bliver nok at give sig til, når Horsens’ nye fire dages festuge bliver holdt for først gang.
Festugen, der går under navnet Horsens Holder, bliver afholdt 16.-19. juni, og i alt er der planlagt 70 forskellige arrangementer, som handler om alt fra kunst, musik, mad, bevægelse og litteratur.
»Det er fantastisk at se, hvor mange, der har lyst til at være en del af Horsens Holder. Vi ville gerne give alle kommunens forskellige kultur- og fritidsforeninger, aktører og arrangører plads og mulighed for at lege med og deltage i Horsens Holder. Og det har givet pote. Jeg er virkelig stolt over, at vi har så mange dygtige folk, der har lyst til at være med,« siger borgmester Peter Sørensen (S) i en pressemeddelelse.
Udover at være en fest for byen vil Horsens Holder også være en fejring af den renoverede gågade. Da fejringen af den nye Søndergade i 2020 blev aflyst pga. coronavirus, vil der derfor være flere arrangementer på gågaden.
Noget for alle
De fire dage kommer blandt andet til at byde på flere store koncerter på Torvet med Lars Lilholt Band, Hjalmer og Birthe Kjær & Feel Good Band. Programmet på Torvet byder også på lokale musikere som Snags, Visens Venner Horsens og Footos og danseforeninger som Ceres Top Liners 8700.
Der vil også være tegnworkshop og foredrag med influenceren Lakserytteren, der oprindeligt hedder Rasmus Kolbe og kommer fra Horsens. Han er i dag stor på flere sociale medier, hvor millioner af især unge mennesker følger med.
For de dyreglade er der hundeshow på Platform K, Horsens’ nye kulturhus, du kan komme med på en af Horsens Museums byvandringer, komme til baggårdskoncert med Ginne Marker, eller du kan danse burlesque med Horsens’ lokale dragstjerne ION.
- Kom i dybden med Horsens – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.