VIA oplever markant fald i kvote 2-ansøgninger på vigtige uddannelse: »Det er yderst bekymrende«

De tekniske uddannelser holder skolen fra at tage et stort dyk i kvote 2-ansøgninger.

Artiklens øverste billede
VIA University College i Horsens blev sidste år indviet af Kronprinsesse Mary. Arkivfoto: Tobias Hansen Bødker
Hvis du vil vide mere om Horsens

På to helt centrale uddannelser har VIA University College i Horsens oplevet dramatiske fald i antallet af ansøgere via kvote 2.

Samlet set har VIA i Horsens oplevet et mindre fald på 12,2 pct. i forhold til sidste år, men på pædagog- og sygeplejerske-uddannelserne har skolen modtaget henholdsvis 47, 6 og 45,3 pct. færre ansøgninger end sidste år.

Det oplyser skolen selv i en opgørelse over ansøgningstallene.

Det er en skidt udvikling, forklarer Kirsten Suhr Bundgaard, professionshøjskoledirektør hos VIA University College, for hos netop disse faggrupper er der store rekrutteringsproblemer.

Næsten hver tredje opslåede stilling som sygeplejerske eller pædagog i Region Midtjylland bliver i dag ikke besat.

»Det er yderst bekymrende og kritisk for velfærdssamfundet, når vi nu kan se, at endnu færre end hidtil søger ind på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver,« siger hun i en pressemeddelelse.

Pædagoguddannelsen er gået fra 273 til 143 ansøgere, mens sygeplejerskeuddannelsen er gået fra 331 til 181 ansøgere. Der er samtidig langt færre, der har valgt dem som førsteprioritet.

Lærer- og socialrådgiver-uddannelserne udbydes ikke i Horsens.

Det samlede fald i antallet af kvote 2-ansøgninger kommer heller ikke bag på Kirsten Suhr Bundgaard.

»Under corona-pandemien har ekstra mange unge valgt at gå i gang med en uddannelse, fordi de ikke har haft mulighed for at tilbringe sabbatår med f.eks. udenlandsrejser. I år tyder alt på, at der igen er mange unge, der har planlagt at holde sabbatår, og derfor venter med at søge ind,« siger hun.

Populære tekniske uddannelser

Samlet set har VIA i Horsens oplevet en tilbagegang i ansøgningstallet fra 1.594 sidste år til 1.399 i år. Det svarer til 12,2 pct.

Ansøgningstallet holdes oppe af, at der på flere af ingeniøruddannelserne og de tekniske uddannelser har været en pæn stigning i ansøgningstallet.

Der har f.eks. været 53,8 pct. flere ansøgere til Climate & Supply Engineering-uddannelsen.

Konkurrerende uddannelser på vej i Vejle

Netop ingeniøruddannelserne er blandt dem, som måske bliver truet af Syddansk Universitets planer om at åbne en række linjer inden for it-, sundhed- og netop ingeniør-uddannelserne i Vejle.

Det har der været en del debat om i de seneste uger, efter det er kommet frem, at Horsens og Kolding angiveligt har forsøgt at sætte en stopper for de planer.

De faldende ansøgningstal kommer også midt i en større udflytning af studiepladser fra de store byer. Noget, som kommer Horsens til gode i form af 130 nye studiepladser.

Ansøgningstallene kan fortsat nå at stabilisere sig, da der først er ansøgningsfrist for kvote 1 den 5. juli. Alle ansøgere får at vide, om de er blevet optaget, den 28. juli.

Man kan finde alle tal for kvote 2-ansøgningerne på VIA’s hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om Horsens

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.