Nu kommer Kviums syv babyer med røde pølser til Horsens
I næste uge bliver endnu en skulptur tilføjet Horsens' skulpturallé.
- Kom i dybden med Horsens – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Horsens skulpturallé, der strækker sig fra banegården og ned mod havnen, får snart selskab af endnu en skulptur.
Der er tale om Michael Kvium-skulpturen Seven, der vil blive præsenteret for Vitus Bering Park onsdag den 9. marts kl. 14.30. Skulpturen vil stå ved den indgang, der ligger nærmest banegården og ud mod Kongensgade, og den forestiller syv babyer og syv røde pølser.
Det oplyser Horsens Kommune i en pressemeddelelse.
På Horsens skulpturallé står der i forvejen 16 skulpturer, og Seven bliver det tredje værk fra Michael Kvium, der stammer fra Horsens, på alléen.
»Jeg glæder mig over, at vi nu kan præsentere den her skulptur som en del af skulpturalléen, som både er og bliver en fantastisk seværdighed for vores borgere. Det et helt specielt projekt, som også vil være med til at placere Horsens på landkortet, når det gælder kunst- og kulturoplevelser i byrummet,« siger borgmester Peter Sørensen (S) ifølge pressemeddelelsen fra Horsens Kommune.
På Horsens skulpturallé møder man skulpturer af bl.a. Christian Lemmerz, Michael Kvium og Maria Rubinke, som nogle af kommunens virksomheder og fonde heriblandt har doneret.
- Kom i dybden med Horsens – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.