Unge, der vil shoppe uddannelser, må gøre det virtuelt

Åbent hus-arrangementer hos Learnmark Horsens bliver i år afholdt virtuelt.

Artiklens øverste billede
Corona-anbefalingerne begrænser det fysiske møde. Arkivfoto: Louise Herrche Serup

Hvis du vil vide mere om Horsens

Normalt er der stort fremmøde, når Learnmark Horsens holder åbent hus i januar.

Men i år bliver det anderledes, fordi corona-anbefalingerne som så mange andre steder begrænser det fysiske møde.

I stedet bliver åbent hus afholdt virtuelt, som Børne- og Undervisningsministeriet anbefaler.

»Vi vil til enhver tid foretrække det personlige møde. Men med den aktuelle corona-situation og ministeriets klare anbefaling kan vi ikke tillade os at gennemføre fysiske åbent hus-arrangementer,« siger direktør på Learnmark Horsens Niels Yde.

Deltagerne til arrangementerne vil få oplæg om uddannelsernes fag, niveau og fremtidsmuligheder. Nogle steder vil der blive arrangeret en guidet tour live fra skolen.

Learnmark startede i modsætning til andre uddannelsesinstitutioner i byen ud med tre dage på hjemmekontoret for at bremse smitten efter jul.

»Det er vi enormt glade for, at vi har gjort. Vi har kunnet se, at vi har taget toppen af en bølge,« fortalte rektor på Learnmark Gymnasium HHX og HTX Sune Agger JP Horsens tirsdag.

Ud af de to uddannelsers ca. 1.000 elever, havde kun tre lagt sig syge i slutningen af den første uge efter ferien. Hen over weekenden indløb yderligere 13 sygemeldinger.

Learnmark tilbyder også 10. klasse, EUD og EUX.

Hvis du vil vide mere om Horsens

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen