Lastbilchauffør afgået ved døden efter solouheld

En strækning ved E45 Østjyske Motorvej blev spærret efter et lastbiluheld, men alle spor er nu åbne igen.

Artiklens øverste billede
Motorvejen forventes genåbnet ved syvtiden. Arkivfoto: Jens Dresling

Hvis du vil vide mere om Horsens

Opdateret kl. 11:45 med information om, at alle spor nu er åbne.

En lastbilchauffør fra Værløse er tirsdag morgen afgået ved døden efter et solouheld.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Begge vognbaner ved et område på E45 Østjyske Motorvej fra Vejle mod Aarhus blev spærret efter ulykken.

Lidt efter 11:30 er alle spor blevet åbnet.

De pårørende til chaufføren, som blev 64 år, er blevet underrettet.

Ifølge politiet har et vidne, som kørte bag chaufføren, fortalt, at ulykken kom ud af det blå. For nuværende har politiet ikke ellers nogen forklaring på hændelsen. Lige nu er en bilinspektør på stedet for at undersøge forløbet.

Lastbilen påkørte en motorvejsbro, og politiet fik anmeldelsen kl. 05:00.

Først var meldingen, at lastbilchaufføren var i kritisk tilstand, men han er altså senere hen af morgenen afgået ved døden.

Flere uheld

Først var meldingen, at strækningen ved nordgående retning mellem afkørsel 57 og 56A var spærret.

Senere fortalte Vejdirektoratet, at E45 Østjyske Motorvej fra Vejle mod Aarhus var blevet spærret mellem afkørsel 58 Hedensted og 56b Horsens C pga. flere uheld.

Al trafik blev Vejdirektoratet ledt fra senest ved afkørsel 58 Horsens S. Motorvejen.

Cirka 20 minutter over kl. otte oplyste Sydøstjyllands Politi, at anden vognbane i sydgående retning var blevet åbnet. På tidspunktet var nordgående retning fortsat spærret.

Hvis du vil vide mere om Horsens

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen