Overskud vækker glæde hos Olivias
Der er fortsat overskud på bundlinjen hos Olivias ApS, men det er mindre end året før.

Overskuddet er mindre end seneste år, men Olivias stifter, Robin Bjørnskov, mener faktisk, at restauranten har gjort det bedre i år.
Virksomheden har denne uge fremlagt regnskab, der dækker perioden fra 1. juli 2020 til 30. juni 2021. Den har givet et overskud før skat på 216.793 kroner. Det foregående regnskab viste et resultat på 249.897 kroner, som altså var bedre.
Men det lidt mindre overskud skyldes ifølge Robin Bjørnskov, at han har ansat en kok mere.
»De ansættelser mangler endnu at forplante sig i omsætningen. Vi prøver at udvide vores marked, så vi også kan lave menuer til selskaber, hvilket kokken er blevet ansat til. Overskuddet er hæderligt,« siger han.
Virksomheden har med det seneste års resultat en egenkapital på 234.326 kroner. Han stiftede selskabet i 2017, og det betyder meget for ham, at der igen i år er overskud.
»Det er motiverende og bekræfter mig i, at man skal hænge i, når man starter en virksomhed. Selvom det lyder som en kliche, skal man blive ved med at tro på det, for de første par år bliver man tit set an,« siger han.
Robin Bjørnskov fortæller desuden, at han håber på at kunne åbne endnu en restaurant, som skal ligge i en endnu ikke defineret by nord for Horsens.
/ritzau/