To mænd kom op at slås i køen i Rema 1000

Torsdag eftermiddag kom to mænd op at toppes i køen ved kasselinjen i Rema 1000 på Bjerrevej.

Artiklens øverste billede
Sydøstjyllands Politi. Arkivfoto: Thor Hedegaard.

Kl. 16.21 torsdag eftermiddag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at to mænd var kommet op at slås i køen til kasselinjen i Rema 1000 på Bjerrevej i Dagnæs.

»De to havde en uoverensstemmelse over køen og kom op at slås,« siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Der er tale om en 32-årig mand samt en 76-årig mand, der begge er fra Horsens.

Politiet nåede frem inden optrinnet var overstået, og begge mænd er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

»Man skal da ikke slås i Rema,« siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Hvis du vil vide mere om Horsens

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen