Din coronatest har nu en kortere levetid: Her kan du blive testet i Horsens Kommune

Fra mandag er nye coronarestriktioner trådt i kraft. Blandt andet har tests nu kortere holdbarhed. Derfor giver vi dig her overblikket over, hvor du kan blive testet i kommunen.

Artiklens øverste billede
Der er i øjeblikket to steder i HOrsens, hvor du kan blive testet for coronavirus. Arkivfoto: Marius Renner/Ritzau Scanpix

Mandag trådte flere coronarestriktioner i kraft, og en af ændringerne er, at både pcr- og lyntests fremover kommer til at have en kortere levetid. Pcr-tests holder nu kun i 72 timer, mens det tidligere var 96 timer. For lyntests gælder det, at holdbarheden nu er 48 timer og ikke 72, som det har været hidtil.

Så hvis du er en af dem, der eksempelvis er ansat på Danish Crown og skal fremvise coronapas, får du her et opdateret overblik over, hvor du kan blive testet henne her i kommunen.

Hvis du har brug for en pcr-test skal du testes i testcentret på Langmarksvej 61. Testcentret har åbent alle dage fra kl. 8 til 18, og du skal bestille tid på coronaprover.dk.

Børn under 15 år skal følges af en forælder eller værge. Børn ned til to år kan få lavet en pcr-test.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Har du i stedet brug for at få lavet en lyntest kan du få lavet den på Ove Jensens Alle 19C. Her er der åbent fra kl. 8 til 20 hver dag.

Børn ned til seks år kan blive testet med en lyntest. Børn under 15 år skal følges af en forælder eller værge.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen