64-årig mand overfaldet med kniv

Sydøstjyllands Politi har anholdt en mand, der bor i samme opgang som den forurettede.

Artiklens øverste billede
En 64-årig mand er onsdag eftermiddag blevet overfaldet med en kniv i Horsens. Arkivfoto: Thor Hedegaard.

En 64-årig mand er onsdag eftermiddag blevet overfaldet med en kniv i Horsens.

Det oplyser vagtchef Jørn Bystrup hos Sydøstjyllands Politi, som har anholdt en 30-årig mistænkt.

Politiet modtog 14.40 et opkald om hændelsen, som skete i den opgang på Hybenvej, hvor begge involverede bor.

»Vi har intet om motiv. Vi har ikke afhørt forurettede eller mistænkte i sagen endnu. Så vi kender ikke rigtigt helt baggrunden for det,« siger Jørn Bystrup.

Der er endnu ikke taget stilling til, om den mistænkte vil blive fremstillet i et grundlovsforhør i morgen.

Den 64-årige mand, som er blevet snittet med en kniv, er uden for livsfare men fortsat til behandling på hospitalet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen