Hackerangreb: 7-Eleven forventer at genåbne alle butikker inden midnat

»Vi har relativt hurtigt kunnet genoprette systemerne, som er afgørende for, om vi kan handle eller ej,« siger direktøren.

Artiklens øverste billede
Det har været beskeden til 7-Eleven-kunder i hele landet mandag. Butikkerne lukkede mandag formiddag pga. et systemnedbrud. Onsdag er flere butikker begyndt at åbne op igen. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

7-Eleven forventer at have genåbnet alle landets 176 butikker og kunne tage imod kortbetaling inden midnat.

Det siger administrerende direktør i kæden Jesper Østergaard til Ritzau.

Meldingen kommer, efter at nærbutikskæden mandag blev ramt af et hackerangreb. Det lukkede mandag alle butikker.

Siden har de gradvist åbnet igen, og onsdag kort før klokken 14 er status, at foreløbig 110 af landets 176 butikker er genåbnet.

De er indtil videre genåbnet, hvor det kun er muligt at betale med kontanter eller MobilePay. Men inden midnat ventes kortbetaling altså igen at kunne benyttes ifølge Jesper Østergaard.

- Vi har relativt hurtigt kunnet genoprette systemerne, som er afgørende for, om vi kan handle eller ej. Det er gået hurtigere, end vi lige i starten kunne forvente.

- Med den hastighed vi har kunnet geninstallere systemer i butikker, siden vi begyndte på det i går, tror vi på, at vi kan komme igennem kæden inden midnat, siger han.

7-Eleven har onsdag oplyst, at hackerangrebet mod kæden er i form af et såkaldt ransomwareangreb.

Det er, når hackere afskærer virksomheder fra deres egne data via en krypteringsnøgle og kræver store summer for at give adgang igen.

- Nogle har på en eller anden måde fået adgang til vores system et sted og placeret en virus, som så på et tidspunkt udløser sig, i form af at alle systemer går ned. Både i butikker og kontorer.

- Vi er blevet mødt med et krav om at indbetale nogle penge for at frigive systemerne, men yderligere kan vi ikke sige, fordi det er en politisag, siger Jesper Østergaard.

Han oplyser, at virksomheden er i gang med at undersøge, hvordan man kan undgå lignende hackerangreb i fremtiden.

- Den her hændelse har givet os stof til eftertanke og gør, at vi reviderer måden at anskue it-sikkerhed på i fremtiden, siger Jesper Østergaard.

Han har ikke noget overslag på, hvor stort et tab 7-Eleven lider på grund af hackerangrebet.

7-Elevens 176 butikker ligger primært i København, Aarhus, Aalborg og Odense, men også i mindre byer, i lufthavne, ved nogle hospitaler og ved togstationer i hele landet.

Butikkerne ligger også ved fem hospitaler, og en sjette er på vej.

Du kan få et overblik over, hvilke butikker der igen er åbnet via 7-Elevens Facebook-side.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.