Ny aftale: Flere husstande får nu større varmcheck

En større skattefri varmecheck til flere danske husstande. Men ikke hurtigere.

Det er essensen af en ny politisk aftale om yderligere hjælp til borgere, der er særligt hårdt ramt af de voldsomme prisstigninger på varme på flere tusinde kroner.

»Udgangspunktet er, at vi har meget høje energipriser specielt på gas. Det betyder, at mange danskere har en presset økonomi,« siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen ved præsentationen onsdag formiddag.

Aftalen er en opdatering af den oprindelige aftale, som et politisk flertal indgik i februar.

Her er ændringerne:

Varmechecken hæves fra de oprindelige 3.750 kr. til 6.000 kr.

Desuden udvides målgruppen til at omfatte husstande med en årlig indkomst under 650.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Før gik beløbsgrænsen ved 550.000 kr.

Forventningen er, at i omegnen af 419.000 danske husstande vil få gavn af checken, men det præcise tal kendes først senere.

Trods opdateringen er det dog ikke lykkes at finde en teknisk løsning på et af hovedkritikpunkterne fra den oprindelige aftale – nemlig at der går flere måneder, før pengene bliver udbetalt.

Den automatiske udbetaling af engangsbeløbet ventes stadig først at kunne ske i august og september.

En milliard ekstra

Aftalen tilfører yderligere én milliard kroner til varmechecken ud over den milliard kr., som allerede var aftalt. Checken er særligt målrettet husstande, der fyrer med naturgas eller benytter fjernvarme med en høj andel gas.

Også husstande med el-radiatorer eller varmepumper som primær varmekilde, der også oplever de markante prisstigninger, er omfattet.

Partierne bag aftalen er Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet.

Ifølge Dan Jørgensen betyder Ruslands invasion af Ukraine, at der er behov for mere hjælp.

»Det giver en en begrundt formodning om, at der her desværre er en situation, som vil strække sig længe,« siger han.

Venstres ordfører klimaordfører, Marie Bjerre, var allerede ude med kritik, før aftalen var præsenteret. Varmechecken er stadig for lille, den kommer for sendt, og aftalen er ikke grøn nok, lød det:

»Man hælder flere penge ned i en i forvejen elendig aftale, der hjælper for få danskere. Men der er heller ikke noget grønt sigte i aftalen, når man støtter husstande, der er opvarmet med gas eller fjernvarme baseret på gas,« sagde hun til Ritzau.

Venstre havde hellere set, at man lempede elafgiften.

Regning næsten fordoblet

Ifølge brancheorganisationen Green Power Denmark er udgiften til gasvarme for en gennemsnitlig husholdning i Danmark næsten fordoblet på et år. Fra cirka 5.500 kroner i første kvartal af 2021 til ca. 10.000 kroner i første kvartal i år.

Regeringen og aftalepartiernes mål på længere sigt er, at flere danskere helt dropper gasfyrene. En snuptagsløsning lægger dog ikke ligefor.

Problemet er, at det tager tid at omlægge fra gasforsyning til grønnere alternativer som fjernvarme eller varmepumper. Både fordi der skal graves rør, og fordi elnettet skal opgraderes for at kunne være med, har professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, tidligere forklaret.

SF’s klimaordfører Signe Munk kalder checken en »økonomisk håndsrækning« til de husstande, som er mest klemt her og nu. Den langsigtede løsning er en omfattende grøn omstilling, understreger hun.

»Men uanset hvor meget vi presser på, så er der bare nogle danskere, som ikke får en varmepumpe i morgen. Og dem mener vi, at vi skal give en økonomisk håndsrækning,« siger hun.

Med aftalen afsættes der også ekstra 100 mio. kr. til en kommunepulje, så for eksempel pensionister eller kontanthjælpsmodtagere kan få særlig hjælp til at sikre varme i radiatorerne.

Finansieringen til at udvidde varmechecken skaffes ved at lempe finanspolitikken i 2022.

Den opdaterede aftale skal nu behandles i Folketinget, før den kan træde i kraft.