Over 7.000 virksomheder så sidste år dagens lys i Midtjylland

Coronasituationen formåede ifølge Vækstfonden ikke at sætte en stopper for midtjyske iværksættere.

Artiklens øverste billede
Silkeborg tog dog andenpladsen med 534 nye virksomheder efterfulgt af Horsens med 504. Foto: Mette Kjær

Til trods for coronasituationens usikkerhed var midtjyske iværksætter særdeles aktive sidste år.

Det fremgår af en opgørelse fra Vækstfonden, der viser, at i alt 7.106 nystartede virksomheder så dagens lys i regionen i 2021.

I hele Danmark blev der kun i Region Hovedstaden startet flere virksomheder.

»I Midtjylland møder vi en helt særlig skabertrang. Overalt vokser nye virksomheder frem. Både mange dygtige fødevareproducenter, iværksættere i soundhub i Skive og de mange Aarhusianske fintech-virksomheder,« siger Jacob Christensen Flarup, direktør og ansvarlig for Vækstfondens aktiviteter i Region Midtjylland.

Ikke overraskende var Aarhus den by, hvor flest virksomheder - 2.374 - blev startet, mens der var kamp om de øvrige pladser i top fem.

Silkeborg tog dog andenpladsen med 534 nye virksomheder efterfulgt af Horsens med 504, Herning med 481 og Randers med 444.

»Tallene understreger, at Midtjylland har en lang tradition for at starte egen virksomhed, som er med til at skabe arbejdspladser og vækst på tværs af kommuner,« siger Jacob Christensen Flarup.

I Viborg blev der startet 381 nye virksomheder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen