Lundbeck frem i USA
Salgsfremgang
medicinalindustri Medicinalkoncernen Lundbeck soler sig i gode nyheder i disse dage. I sidste uge vandt koncernen en patentsag ved en amerikansk domstol og holdt dermed en kopiproducent væk fra markedet indtil videre. I går kom så opløftende tal for salget af Lundbecks antidepressionsmedicin på det amerikanske marked, Lexapro. Lundbecks amerikanske partner, Forest Lab, kunne i sit regnskab oplyse, at salget af Lexapro er steget med 10 pct. i det seneste kvartal i forhold til samme sidste år. Salget nåede dermed op på lige over en halv mia. dollars eller tre mia. kr. loa