Optur for Lundbecks potentielle nye guldæg giver kursfest

Lundbecks nye antidepressionspille viser god virkning og få bivirkninger. •Analytikerne tror nu mere på projektet og giver aktien strid medvind.

Lundbeck ser ud til at være kommet betydeligt nærmere en lancering af en ny supersællert inden for depression.

Data fra de seneste studier med lægemiddelkandidaten Lu AA21004 viser, at pillen virker godt på patienter med depression, og den har ikke foruroligende mange bivirkninger.

»Hidtil har jeg kun haft en 50 pct. sandsynlighed for, at Lu AA21004 kom på markedet, men den sandsynlighed vil jeg klart hæve nu,« siger Søren Løntoft Hansen fra Sydbank.

Erfaringerne viser, at det er betydeligt sværere at få godkendt et lægemiddel inden for centralnervesystemet - som depressionspiller hører under - end inden for andre sygdomme. Det skyldes især, at vurderingen af lægemidlets effekt er meget subjektiv for patienten, mens det er nemmere at måle et blodtryk eller et kolesteroltal.

Derfor kommer kun omkring hvert andet lægemiddel inden for centralnervesystemet igennem de såkaldte fase 3-forsøg og ender med en godkendelse. Fase 3-forsøg er de sidste afgørende og omfangsrige forsøg, hvor man tester medicinen med den helt rette dosis og på mange tusinde mennesker.

De nye data vækker derfor også stor begejstring hos Lundbeck selv.

»Vi er yderst tilfredse med den konsistens i behandlingseffektivitet og tolerabilitet, som vi har set på tværs af alle de studier, vi indtil videre har færdiggjort, og vi planlægger at indsende en registreringsansøgning for Lu AA21004 både i USA og Europa i 2. halvår 2012,« siger Lundbecks forsknings- og udviklingsdirektør, Anders Gersel Pedersen.

Beskeden tiltro


Nyheden fik i går Lundbecks aktiekurs til at springe med små 9 pct.

»Hvis du ser på prisen for en Lundbeck-aktie, har der ikke været så stor tiltro til selskabet. Men med denne nyhed mener jeg, kursen vil stige,« siger Lars Hevreng, aktieanalytiker i SEB Enskilda.

Hvis Lu AA21004 bliver lige så populær som sine to forgængere, Cipralex og Lexapro, kan den ende med at give Lundbeck et salg på mange milliarder kroner.

Milliardsalg


Selv har Lundbecks koncerndirektør, Ulf Wiinberg, spået, at den kan nå et topsalg på 5-10 mia. kr. om året.

»Det er ikke utænkeligt, men det er meget svært at spå noget mere præcist lige nu,« siger Lars Hevreng.

Lundbeck skal i de kommende måneder samle alt datamaterialet om Lu AA21004 sammen og sende det ind til de respektive lægemyndigheder, som så skal vurdere, dels om det er tilstrækkeligt mere effektivt end de eksisterende produkter på markedet, dels om der er for mange bivirkninger.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.