Arla sælger fra i England

Arla Foods UK skiller sig af med sine mælkemænd. Det skal skabe en bedre indtjening, som også er et klart og tydeligt krav fra hovedaktionæren, den skandinaviske mejerikoncern Arla.

Arla Foods UK stopper med at bringe mælk ud til de britiske hjem. De aktiviteter sælges til en konkurrent. Handlen giver ca. 360 mio. i kassen. I stedet vil selskabet, der har danske og svenske landmænd som hovedaktionærer, koncentrere sig om at levere mælk og mejeriprodukter til detailkæder.

Salget af mejeriforretningen Express, der producerer og distribuerer mælk via engelske mælkemænd samt små butikker, sker til Dairy Crest. Det selskab er Arla Foods UK i direkte konkurrence med på det britiske marked. Begge selskaber har aktiviteter med at bringe mælk til forbrugernes dørtrin.

Ændring i sektoren

Men Arla Foods UK konstaterer, at salget via mælkemandsforretningen er faldet drastisk. I år 2000 udgjorde det 25 pct. af markedet, mens tallet nu er 11 pct. Derfor skal der ske en ændring i sektoren. Og valget er faldet på salg af aktiviteterne, som i sidste regnskabår udgjorde en omsætning på 2,5 mia. kr., og gav Arla Foods UK et overskud før skat på 79 mio. kr. Forventningen er en lavere indtjening i det nuværende regnskabsår.

Frasalget omfatter 80 mælkedepoter samt to mejerier i Liverpool og Nottingham.

Hele 1.850 medarbejdere er berørt, da den type mælkeforsyning kræver et stort personale. Adm direktør for Arla Foods UK, Tim Smith, siger:

Den bedste løsning

»Efter vurdering af en række mulige strategier for forretningen er vi nået frem til, at et salg nu er den bedste løsning for vores aktionærer.«

Den melding vil uden tvivl blive bemærket af de 10.500 danske og svenske mælkeproducenter, der gennem andelskoncernen Arla Foods ejer 51 pct. af det børsnoterede, britiske selskab. Arla Foods UK blev dannet i efteråret 2003 som en fusion mellem Arlas britiske aktiviteter og konkurrenten Express Dairies.

Det skandinaviske moderselskab har dog offentligt tilkendegivet, at det ikke er tilfreds med udviklingen i Arla Foods UK. Det skete senest for to måneder siden, da tallene for første halvdel af 2005/06 blev præsenteret. Resultatet før skat blev da et underskud på tæt ved 10 mio. kr. mod 190 mio. i overskud året før. Hovedaktionæren konstaterede i maj, at der skal leveres et langsigtet og forbedret resultat. Derfor strammes kravene til ledelsen i England.

Salg af mærkevarer

Fra hovedsædet i Arla Foods UK lyder det dog, at frasalget af mælkemændene ikke har sammenhæng med den opsigtvækkende melding ved halvåret fra hovedaktionæren. Selskabet henviser derudover til mandagens fondsbørsmeddelelse.

I den står der, at Arla Foods UK efter frasalget vil koncentrere sig 100 pct. om den øvrige drift og især skabe vækst i salget af mærkevarer inden for mejeriprodukter - til gavn for aktionærerne og kunderne i den britiske detailhandel.

jesper.olesen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.