EU: Banker stavnsbinder kunder

De vesteuropæiske bankkunder bliver i gennemsnit mere end 10 år i den samme bank. Et skidt tegn, påpeger EU. Danske bankkunder er nogle af de mest trofaste.

Danskerne og andre EU-borgere brokker sig nok over banken, men forlader den ikke. Det skyldes ikke så meget kærlighed, som de mange hindringer bankerne har sat op for at mindske kundernes mulighed for at flytte, fastslår ny EU-rapport.

Rapporten er et led i EU-Kommissionens kulegravning af den finansielle sektor for at teste, om der er fri konkurrence nationalt og på tværs af landegrænserne. Og kommissionen er ikke imponeret over europæernes mulighed for at skifte bank.

De nordiske banker er bedst til at holde på kunderne. Danskerne har deres lønkonto samme sted mere end 12 år i gennemsnit.

Kommissionen vurderer, at det bl.a. skyldes indhegning af kunderne med krydssalg, produktpakker og bundtede konti. Og rapporten pointerer, at de banker, som formår at holde på kunderne i længst tid, i gennemsnit også tjener flere penge end resten af EU-bankerne.

Vicedirektør Klaus Willerslev-Olsen, Finansrådet, afviser, at danske bankkunder er bundet og bastet trods produktpakker og krydssalg af bank-, forsikrings- og realkreditprodukter.

Glade for bankrådgiver

»Her i Danmark har vi henstillet til bankerne om ikke at tage mere for at slippe kunderne end den faktiske udgift. Det er ikke svært at flytte bank, men det kræver selvfølgelig, at man bruger tid på at opbygge et nyt forhold til en rådgiver. Og langt de fleste er meget glade for deres rådgiver,« siger Klaus Willerslev-Olsen.

Danskerne er det tredjemest trofaste bankfolk i EU - kun overgået af finnerne og hollænderne.

Konklusionerne i delrapporten blev fremlagt i et bagende hedt Bruxelles i går over for svedende bankfolk, som måske fik det lidt varmere, efter EU's konkurrencekommissærs, Neelie Kroes, pænt indpakkede trussel om at gennemtvinge friere konkurrence:

»Vor konkurrence-analyse af retail bank-markedet viser, at markederne over hele Europa er meget forskellige, at der er store barrierer for at komme ind på markederne, og at forbrugere og små virksomheder har svært ved at få de bedst mulige tilbud. Vi vil diskutere med branchen, hvordan vi bedst takler de problemer.«

Foruden lønkonti ser EU-Kommissionen nærmere på betalingskort. Her viser foreløbige undersøgelser, at de europæiske virksomheder betaler dyrt for at kunne tage imod kort. Mere end 180 mia. kr. sidste år. Banker og kreditkortselskaber har aftalt ganske høje gebyrer.

I fjor blev Visa tvunget til at sænke sit procentgebyr til en ørebetaling på 27 eurocent pr. betaling. I sidste uge fik Mastercard at vide, at kommissionen vil sætte en stopper for deres høje priser.

lene.andersen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.