Oliepenge skal modregnes

Grønland skal ikke regne med at beholde alle indtægter fra et kommende olieeventyr for sig selv.

Der bliver modregnet i Danmarks bloktilskud til Grønland, hvis grønlænderne ad åre oplever et stort olieeventyr. Dermed kan det grønlandske landsstyre godt opgive drømmen om at få samtlige olieindtægter ned i egen pengekasse.

Både De Konservative, Dansk Folkeparti og SF gør det klart, at der skal trækkes i det årlige bloktilskud på omkring tre milliarder kroner, hvis forhåbningerne om at finde store mængder olie i havet vest for Grønland bliver virkelighed. De tre partier er dog uenige om, hvor meget der skal modregnes.

Nye undersøgelser peger på, at der kan ligge lige så meget olie gemt ud for Grønlands vestkyst som i Nordsøen - altså i Danmarks, Norges og Storbritanniens kendte reserver tilsammen.

Det fik søndag det grønlandske landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen (Siumut) til at sige, at det samlede overskud skal tilfalde Grønland og ikke den danske statskasse. Det er alle grønlandske politikere enige om, sagde Wæver Johansen.

Ren utopi

Men det er ren utopi, fastslår Per Ørum Jørgensen (K), som er medlem af den kommission, der forhandler om det fremtidige forhold mellem Danmark og Grønland.

- Idéen om, at alt tilfalder Grønland, er helt urealistisk. Det kan vi fra dansk side selvfølgelig ikke acceptere. Der er en sammenhæng mellem rettigheder og pligter, og hvis man finder olie eller råstoffer i undergrunden, skal et eventuelt overskud modregnes i bloktilskuddet. Grønlandske politikere har et helt legitimt ønske om mere selvstyre, men så skal man også kunne opretholde en selvbærende økonomi, siger Per Ørum Jørgensen.

Hvis kommende olieindtægter skulle overstige bloktilskuddet på tre milliarder, er han er dog klar til at overlade resten af overskuddet ubeskåret til Grønland.

- Men vi sidder med en lottokupon. Det er meget vanskeligt at udvinde olie ved Grønland, og det er fuldstændig umuligt at forudsige i hvilket omfang, man finder olie, siger Per Ørum Jørgensen.

Søren Espersen (DF), som også er med i forhandlingerne om Grønlands fremtid, afviser ligeledes det grønlandske ønske.

- Der må være en solidarisk deling, så længe Grønland ikke er en selvstændig stat. Grønlænderne nyder i dag godt af Nordsø-olien og dansk produktivitet, så det er en utænkelighed for os, at Grønland skal have alt det, der bliver fundet. Vi kan ikke nøjes med bare at modregne i bloktilskuddet, hvis der bliver tale om enorme summer. Vores holdning er at dele indtægterne, siger Søren Espersen.

Han mener i øvrigt, at reel grønlandsk selvstændighed har lange udsigter, så længe næsten alle ledende poster i Grønlands administration og erhvervsliv er besat af danskere.

SF vil modregne i tilskuddet til Nuuk, men ikke 100 procent, siger Kristen Touborg.

- Jeg vil ikke låse mig fast på en bestemt model. Men det vil da være lykkeligt for Grønland, hvis de finder en masse olie, siger han.

Niels Helveg Petersen (R) vil gerne slå koldt vand i blodet.

- Selv om der skulle være betydelige fund, vil der gå meget lang tid, inden man er oppe på en produktion, der batter noget. Så lad nu være at sælge skindet, før bjørnen er skudt, siger han. /ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.