Golf-ordre til NCC
Lübker Golf Resort på Djursland
ANLÆG Lübker Golf, der er noteret på den alternative handelsplads First North, og Rekbül har indgået partneringaftale med NCC om opførelsen af Lübker Golf Resort. Ordren til NCC er på 175 mio. kr. med mulighed for udvidelse. NCC skal opføre ferieboliger, ejerlejligheder, klubhus, badeland, wellness-center og flere andre bygninger til det nye Lübker Golf Resort på Djursland. Ordren til NCC omfatter ca. 15.000 etagekvadratmeter byggeri, og aftalen indeholder mulighed for udvidelse med mere byggeri samt andre opgaver i forbindelse med etableringen af det nye golfområde, der er på 171 hektar. Lübker Golf Resort opføres omkring golfbaner med i alt 27 huller. Udover ferieboliger opføres subtropisk badeland, wellness-center, restauranter, cafeer, butikker samt tennis-, petanque og skøjtebaner.
NCC går 1. juli i gang med projekteringen af opgaverne. RB-Børsen