Boom i bådsalg

Det kører for fulde sejl for bådbranchen. Den har oplevet en vækst på 60 pct. på fem år. Og så godt gik det ikke engang i 1970'erne.

Bådbranchen, der har kørt på vågeblus siden engang i 1980'erne, er som resultat af det økonomiske opsving ved at komme i omdrejninger.

Opsvinget har åbnet dørene til det, der tidligere var en VIP-klub og gjort den tilgængelig for et bredt udsnit af danskere.

Flere og flere danskerne har smidt både hæmninger og fortøjninger og kastet sig over sejlads.

Bådbranchen melder om en stigning på 60 pct. i alt fra salget af både til fiskestænger og ekstraudstyr.

»Hvis du kigger på den totale omsætningsfremgang indenfor de seneste fem år, der taler vi om en stigning i salget på 50 til 60 pct. Og det accelererer opad i kurven i øjeblikket,« siger bestyrelsesformand i Søsportens Brancheforening, Danboat, Jan Hansen til DR Penge.

Mange købere

Hos én af landets store bådgrossister er man helt på linje med Jan Hansens udtalelser. Salgs- og marketingschef i Ketner-Outdoor, Mads Jeppesen siger:

»Hvis man kigger på motorbåde under 7,5 meter eller 25 fod, så blev der for cirka fire år siden solgt omkring 2.000 enheder om året, og i år der regner vi med at komme op på 4.500 enheder,« siger han.

Søsportens Brancheforening har netop fået lavet en Gallup-undersøgelse for at finde ud af, hvor mange danskere, der rent faktisk går rundt med en lille vandmand i maven og lyst til at kaste sig over aktiviteter på vandet.

Og undersøgelsens resultater må siges at være positive for bådbranchen.

Over én million danskere har lysten til at kaste sig over "aktiviteter på vandet". Det omfatter alt fra kajakroning, over motorbåde til en tur med de helt store sejlbåde. Ud af de mange, der gerne vil ud og gynge lidt på havoverfladen, udgjorde de 30-49-årige 48 pct.

De fleste af dem ejede hus eller lejlighed.

Stiller store krav

Det kræver da også noget af en hel branche at følge med i den pludseligt høje efterspørgsel, og mange af de mindre forhandlere oplever problemer med at hægte sig på udviklingen.

»Folk kræver at se en ordentlig udstilling og et ordentligt udvalg, fordi det er man vant til fra andre brancher. Så det er de større forhandlere, der ser den største vækst,« siger Mads Jeppesen fra Ketner-Outdoors til DR Penge.

Jan Hansen fra Søsportens Brancheforening tvivler på, at det nogensinde er gået så godt for dansk bådbranche.

»Det gik også godt i 1970'erne, men der var bådene slet ikke i den størrelsesorden, de er i dag. Så jeg vil klart hellere være bådforhandler i dag end dengang.« /ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.