Vend blikket mod skyen

Skyen: Cloud computing vækker glæde hos private brugere, mens virksomhederne er mere skeptiske. Trods fordelene er det kun hver fjerde danske virksomhed, som har blikket vendt mod skyen.

Stort er godt. I det mindste hvis vi taler om omkostninger ved it-drift. Den teknologiske udvikling har betydet, at man i dag kan bygge kraftige datacentre, der bruger strøm som en storby, men også leverer ufattelige mængder datakraft. Samtidig kan systemerne passes af ganske få medarbejdere.

Store virksomheder som Google, Amazon, Microsoft og IBM har etableret masser af disse mega-datacentre rundt omkring i verdenen. Ofte på øde steder, hvor strøm, husleje og arbejdskraft er billig. Ved hjælp af kraftige dataforbindelser kan alle internetbrugere få gavn af denne it-kraft.


Forudsætningen er, at man anvender tjenesterne, præcis som de er. Til gengæld er der fuld selvbetjening, og kapaciteten er fuldt variabel: Man kan på få øjeblikke få al den kapacitet, man har brug for. Og lige så hurtigt kan man skrue ned for kapaciteten. Normalt er det svært at få prisen for it-ydelser til at falde. Men sådan er det ikke her: Falder dit forbrug, så falder omkostningen også forholdsvis hurtigt.

Denne slags tjenester kaldes cloud computing. De fleste privatpersoner har glæde af den. Eksempelvis gennem mail-services som Gmail og Hotmail. Eller fotodelingstjenester som Picasa eller Flickr.


Men interessen er mere kølig, når det gælder virksomhedens brug af tjenesterne: Kun én af fire danske virksomheder anvender en eller anden form for cloud computing, viser Danmarks Statistiks seneste udgave af ”Danske virksomheders brug af IT”.

Fordelene er ellers overbevisende: Ingen kapitalbinding, intet behov for egne specialister, hurtigere leverance af nye it-services, fuld variabilitet af it-driftsomkostningerne og meget hyppigere opdatering af systemerne.

Danmarks Statistiks tal viser, at det især er små virksomheder, der har taget mulighederne til sig. Ses der bort fra virksomhedsstørrelse, anvendes cloud computing især, når kapacitetsbehovet er svært at forudsige. Som eksempelvis ved drift af hjemmesider.

Årsagerne til tilbageholdenheden er flere.


For det første er der tale om et umodent marked. Det medfører, at vi må forvente en række sammenslutninger og opkøb med alle de ændringer i løsningerne, det medfører. Samtidig er der kun få standarder på området. Derfor kan det være svært at skifte fra én udbyder til en anden.

For det andet er der tale om meget ensidige aftaleforhold i branchen. Som hovedregel skal man acceptere dem, præcis som de er. Og udbyderen forholder sig normalt retten til at ændre dem med kort varsel. Det betyder, at man ikke kan være sikker på de fremtidige priser. Man kan endda blive smidt ud - uden mulighed for at kunne forlige sagen ved en domstol. Som det skete for organisationen Wikileaks, der efter politisk pres blev smidt ud af den ene internettjeneste efter den anden. Alene med en tvivlsom henvisning til, at de overtrådte deres forretningsbetingelser.

For det tredje er der stadig væsentlige sikkerhedsovervejelser. Selvom mange virksomheder vil få en bedre sikring af deres data hos en cloud-udbyder, skal de stadig tænke sig om: Hvad skal man gøre, hvis virksomhedens internetforbindelse forsvinder? Enten pga. overgravning eller pga. angreb fra hacktivister? Fortroligheden af data er også en overvejelse værd. Ikke fordi der har været dokumenterede indbrud i de store datacentre. Problemet består mest i, hvad udbyderen må anvende virksomhedens data til - og hvilke rettigheder de får til resultatet. Hvem får eksempelvis rettigheden til tekster, som er oversat via Google Translate?

For det fjerde er der tekniske grunde, der kan gøre overgangen vanskelig: Det er ikke muligt at ændre lysets hastighed. Af den grund vil der komme en lille forsinkelse i netværket, når afstandene er store. Derfor kan man eksempelvis ikke nøjes med at flytte sine disksystemer ud i ”skyen”. Man er samtidig nødt til at flytte serverne samme sted hen. Det kan også være nødvendigt at integrere til systemer, der stadig står i virksomheden. Og det kan være vanskeligt.

Endelig er det slet ikke sikkert, at man kan bruge tjenesterne, som de er. Enten pga. lovgivningskrav, eller fordi de ikke passer til virksomhedernes arbejdsgange. Men begynder man at forlange ændringer, forsvinder stordriftsfordelene. Dermed stiger priserne og variabiliteten bliver mindre.

Derfor er det ikke overraskende, at især de store virksomheder tøver. I stedet eksperimenterer mange med at etablere interne ”skyer”, med de samme egenskaber som de kommercielle tjenester på internettet. Enten alene eller i lukkede fællesskaber.

Derudover er det muligt - og fornuftigt - at få erfaringer med cloud computing i afgrænsede dele af virksomheden. Eksempelvis til tjenester, som ikke er virksomhedskritiske. Eller som virkelig er meget standardiserede. Som virksomhedens brug af mail. Hvorfor skal alle virksomheder have deres egne mailservere, der indeholder alt for små mailbokse?

I dag er der mange eksempler på nye, innovative løsninger, som alene udbydes via internettet løsninger. Også dem går man glip af, hvis man - som flertallet af danske virksomheder - vælger cloud computing fra.

Det er på tide at vende blikket mod skyerne. I det mindste for at finde ud af, hvad de indeholder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.