DF kræver konkurskarantæne

Det kan kun gå for langsomt med at få sat en stopper for konkursryttere, som igen og igen går ned med virksomheder og efterlader gæld til det offentlige og private virksomheder.

Det mener Dansk Folkeparti (DF), som kræver omgående handling fra justitsminister Morten Bødskov (S), efter at Jyllands-Posten mandag kunne fortælle, at ministeriet stadig ikke kan svare på om - og i givet fald hvornår - et mere end et år gammelt forslag om at indføre en karantæneordning for konkursryttere bliver fremsat i Folketinget.

Ifølge Skat påførte 40 konkursryttere det offentlige tab på 700 mio. kr. i perioden 2008 til 2010, og Skat vurderer forsigtigt, at 100 personer udnytter det danske konkurssystem så groft, at de bør fratages retten til at drive virksomhed.

»Det nytter ikke noget, at de sidder inde i Justitsministeriet og fedter med modeller for en ordning, og at ministeriet melder ud, at man ikke kan sige noget om, hvorvidt en sådan karantæneordning bliver til noget. Vi skal have en ordning, og det skal gå stærkt,« mener erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF), som vil rette henvendelse til justitsministeren om sagen.

Koster velfærd

Han finder det uholdbart, at en lille gruppe personer udnytter det danske konkurssystem med store milliontab til samfundet som konsekvens.

»Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget velfærd vi kunne have fået for de penge,« siger Hans Kristian Skibby.

Både Norge, Sverige og England har for længst indført konkurskarantæne. I Norge bliver 315 personer tildelt karantæne om året.

Det viser en statistik fra Brønnøysundregistrene for perioden 2002 til 2011. Der findes ikke tilsvarende tal for Sverige, men her anmoder konkursadvokater ifølge Bolagsverket i gennemsnit myndighederne om at give karantæne til 165 personer om året.

I England kan medlemmer af ledelsen idømmes karantæne, hvis et selskab går konkurs. F.eks. hvis der har været strafbare overtrædelser af selskabslovgivningen eller en uretmæssig virksomhedsdrift.